Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Naturdyrkelsens Orgeltoner. Tudede der en
Storm foroven i mit Sind, var der dog altid en vis
vellydende Samklang paa Bunden.
I Kjøbenhavn havde en Dag en meget alvorlig gammel
Kristen sagt til mig: "At de Mennesker, som skriver
saadan imod Dem, dog ikke betænker, hvilken Bitterhed
og hvilket Had de avler i en ung Mands Sind, som
faar en saadan Behandling. Han maa jo føle sig som et
Umenneske og blive det. Jeg undser mig og skammer mig,
naar jeg maa opleve, at al den Ondskab faar Luft i
Kristendommens Navn!" Hans Bekymring var overflødig;
jeg kunde aldrig gaa op i Bitterhed eller Surhed. Selv
naar det var, som skulde jeg kvæles af Menneskeforagt,
som slog dens Bølger sammen over mig - og den Tilstand
kendte og kender jeg - vedblev jeg at have Følelsen
af Kosmos, en Skønhedsverden.
Længe forinden jeg efter Evne var optraadt som
Stridsmand, havde jeg grublet med Spinoza og følt
med Goethe. Derfor fornam jeg under den dybeste Lede
ved Omgivelserne, en indre Ligevægt, Fornuftens,
der søger og finder Harmoni. Der kom senere Tider,
hvor jeg følte mig saa forurettet, at mit Indre
var et eneste Hævnskrig. Men endnu holdt jeg ikke
dér. Over Lassalle glemte jeg ikke Goethe, og naar
Paul Heyses Væsen gjorde Indtryk paa mig, var det,
fordi han som en af Goethes mange Ætlinger, virkede
paa mig som en Appel til Midten, til Goethe. Jeg
havde faaet for tidligt og dybt et Indtryk af græsk
Kosmostro og goethesk Levevisdom til at kunne gaa op
i Hævngerrighed eller Stridslyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
