- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
158

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. 22

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var en begyndende Maler, men tillige i saa høj
Grad Kunstelsker, at man maatte tvivle paa, om
hans egentlige Talent var det, selv at frembringe
Skønhedsværdier eller at gøre Andre opmærksomme paa de
allerede frembragte. Han var entusiastisk og meddelsom
af sit Sværmeri, men tillige grublende og teoretisk;
det var snurrigt at se ham sammen med hans stadige
Omgangsven, Kristian Zahrtmann, hvis Naivetet, der
tilsidst næsten blev til Manér, stak heftigt af mod
Krohns Færdighed i at tumle med Indtryk og Tanker.

Alt fra det Aar 1866 havde han staaet mig meget nær
og næret stærk Interesse for den saakaldte Strid
om Tro og Viden; i 1868 havde han forsynet en Bog
af mig med en smuk Gengivelse af Kamma Rahbeks
Silhuet; fra 1872, da han opholdt sig i Italien,
havde han staaet i livlig Brevveksling med mig om
Liv og Kunst. Han var af de faa, som ganske havde
billiget Aanden i Hovedstrømningernes første Bind,
og i den Modstand, jeg mødte, alene havde set et Bevis
paa mine Bestræbelsers Betydning for dansk Kultur.

Som Maler harmedes han over de literære Fordinger,
der af Pressen stadigt stilledes til Kunsten, idet al
Kritik gjaldt Billedernes "ideelle Indhold", medens
man lod haant om de kunstneriske Krav. Som han gerne
sagde, paa hans Fane stod Ordet Øjenslyst; for den
vilde han kæmpe med alle de Midler, der stod i hans
Magt. Han vilde lære sine Landsmænd, at Øjnene skulde
bruges til at se med og ikke til at tænke med. Derfor
var han ogsaa senere i Livet paa sin Plads først som
Teater-Regissør og Dekoratør, senere som Bestyrer
for Kunstindustrimuseet i Kjøbenhavn. Han vilde
bringe Folk til at glæde sig over det Kunstneriske
lige fra den harmoniske Farvevirkning i et Teaters
Fulddekoration til Linjeslyngningen i det mindste
Broderi, for tilsidst at bringe dem til at kræve
det. Et lille Ornament fra Italiens Femtenhundredaar
var ham kærere end alenlange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free