- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
176

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et Arbejdsaar. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fuldstændige og rette Titel var: Byrons life, letters
and journals og Overbibliotekar Bruun havde svoret,
at saa længe jeg ikke skrev Titelen rigtigt, skulde
mit Bud faa Lov at gaa forgæves.

Jeg var Carit Etlar taknemmelig for Meddelelsen og
har, saalænge han var i Live, heller ikke røbet
denne hans uskyldige Gaaen bag om sin Chef. Mit
Bekendtskab med Carit Etlar var gammelt; da jeg
kun var 24 Aar gammel, havde han søgt mig for at
bede mig anmode Ploug om at turde anmelde hans
Skuespil Trælleæt, som da opførtes første Gang,
eftersom Fædrelandets stadige Recensent efter hans
Paastand var ham ildesindet. Skønt jeg mødte Afslag,
huskede han min Imødekommen. Senere kom der et
Øjeblik en Kurre paa Traaden imellem os, da han i
temmelig barske Udtryk lod mig vide, han ventede en
Anmeldelse til Tak, naar han sendte mig sine Bøger,
og den var udeblevet. Snart blev dog hin Misstemning
udjævnet. Adskillige omtalte ham ikke synderlig
gunstigt. Saaledes Ploug. Brøchner, der havde gaaet
i Skole med ham, paastod kun, at han gjorde sig fire
Aar yngre end han var, hvad utvivlsomt var rigtigt;
thi da Brosbøll en Menneskealder derefter skulde
fylde de 76 Aar, lod han i Aviserne bekendtgøre,
at han til sin Forundring af gamle Papirer havde
opdaget, han nu fyldte 80. Saalænge han var ung vilde
han nødigt bære sin Alder; nu da han var gammel, gav
de fire Aar en Anseelse mere, og han vilde ikke gaa
glip af de Festligheder og Udmærkelser, der fulgte
med Opnaaelsen af saa højt et Aaremaal.

Carit Etlar, der som folkelig Fortæller glædede sig
ved en umaadelig Læsekres i de brede Lag, passede
som Biblioteksassistent ikke synderligt til den
som historisk Forsker nøjagtige og pertentlige
Overbibliotekar, der var gnaven og mistænksom.

Da Bruun i sin Tid blev ansat, angreb hans Medansøger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free