Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omflakkende Liv. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kendetegn paa dens Ophavsmands underordnede
Dannelsestrin. Han giver sig neppe Tid til at læse,
endnu mindre til at forstaa det Læste, før han er
færdig med en fremfusende Dom. Langt fra at "paadigte"
Kierkegaards Fader en Brøde, har jeg i mit Skrift kun
fortolket de talrige Udtalelser om dette Punkt, som
forekom i de paa Biskop Kierkegaards Foranstaltning
udgivne efterladte Kierkegaardske Papirer, og jeg har
ikke draget nogen Slutning, som ikke den tænkende
Læser og Kender af alle S. Kierkegaards øvrige
Skrifter med Nødvendighed maatte føres til.
En Adkomst af hvilkensomhelst Art til at stemple
Brevenes Offenliggørelse som sket er, vilde Hr. Ploug
endelig kun have i det Tilfælde, at han var min
beskikkede Dommer, der skulde og maatte fælde min
Dom, selv om han udsatte sig for senere at maatte
tilbagekalde eller ændre Dommen. Men, som Enhver
véd, var Hr. Ploug som Dommer selvbeskikket. Der var
Ingen, som havde givet ham det Hverv at forsyne sin
Paa-ankning af den skete Offenliggørelse med ærerørige
Udfald.
Han gjorde det uden Opfordring. Det Poscimur, han
fulgte, var et rent indre, Lysten og Viljen til at
injuriere mig. Han har i mange Aar havt og fulgt
denne Lyst. Han har gennem sit Blad, saavidt hans
ringe Kundskabsforraad muliggjorde ham det, i en
Række af Aar overfuset mig med personlige Angreb og
Beskyldninger, der vilde have været mere farlige end
de var, hvis de ikke i Regelen havde røbet lige saa
stor Uvidenhed som redelig Vilje til at skade. Da
jeg f. Eks. for et Par Aar siden havde oversat nogle
Fortællinger af Schweizerforfatteren Gottfried Keller,
nøjedes Hr. Ploug ikke med at stemple denne i Tyskland
og Schweiz lige hædrede Digter paa en uhøvisk Maade,
men han optog, i sin Iver for at sige mig noget ret
Krænkende, fra et andet Blad den taabelige Beskyldning
imod mig, at jeg havde løjet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
