Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omflakkende Liv. 13 - Omflakkende Liv. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beholde mig i sin Nærhed for jævnlig at kunne underholde
sig med mig. Jeg selv vilde føle mig mere tilfreds
i Østerrig end i Prøjsen.
14.
Medens vi næste Morgen sad ved vor Te i Hotellet,
bragte Kellneren et Visitkort: Dr. Friedrich Uhl,
Chefredaktør for Wiener Abendpost (Regeringens
officielle Organ). I Døren viste sig en mod Haarene
i Forvirring afstrøgen Silkehat og straks derefter
den, som holdt den i Haanden. Hatten havde virket
saa pudsigt, og den Indtrædendes Fysiognomi med
det uordentligt til Side strøgne Haar stemte saa
morsomt overens med Hatten, at Manden blev modtaget
med et stort Smil. Skønt Leder af en Statstidende
havde Dr. Uhl noget ved sig, der mindede om den
højtbegavede og uforbederlige Bohémien Giboyer
i Augiers Komedie. Han kom fra Ministeren for at
opfordre mig til, mod et efter nordiske Forhold
glimrende Honorar, at levere Artikler til hans Blad;
dets officielle Karakter skulde i ingensomhelst
Henseende paalægge mig Baand. Jeg modtog Tilbudet med
Tak. Dr. Uhl kendte Ungers Planer med mig og udtalte
til Afsked Forvisningen om et snarligt Gensyn i Wien.
Dagen efter kom Ministeren selv, gjorde et langt Besøg
og viste sig elskværdig. Et ganske bestemt Tilsagn
kunde han ikke give mig; men foreløbig fastslog
han følgende: Jeg blev overordentlig Professor
ved Universitetet i Wien, Gage 2500 Gylden, fire
Forelæsninger om Ugen. Stillingen skulde tiltrædes
15. Oktober. Havde jeg Held med mine Forelæsninger,
skulde jeg hurtigt blive forfremmet til ordentlig
Professor. Ferierne var: to Uger Juleferie,
tre Uger Paaskeferie, tre Maaneder Sommerferie
15. Juli-15. Oktober.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>