Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omflakkende Liv. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
17.
Der gik næsten fem Aar, før jeg paany erindredes
om den østerrigske Undervisningsminister. Den
30. Oktober 1884 skrev C. von Stremayr, Præsident
for den kejserligt kongelige Højesteret, som Formand
for den Wienske Goethe-forening mig til for at bede
mig, under mit tilstundende Ophold i Wien at holde
et Foredrag i Foreningen til Bedste for Oprettelsen
af et Goethe-Monument. Jeg gav mit Tilsagn og holdt
Foredraget i Januar. Fra Wien rejste jeg til Warszawa
og derfra hjem.
12. Februar 1885 skrev saa Hr. von Stremayr til mig:
"Jeg kan ikke undlade at gentage min forbindtligste
Tak til Dem for det aandfulde Foredrag, De havde den
Godhed at holde i vor Goetheforening for en udsøgt
Kres af Tilhørere. Jeg maa dertil knytte Udtrykket for
min Beklagelse af at De maatte forlade Aftenselskabet
hos Lobmeyr [den bekendte store Industrielle, Skaberen
af Bøhmens nye Glasindustri] saa tidligt, at De ikke
traadte vor Kres saa nær og vi Dem saa nær, som vi
ønskede.
"Personligt havde jeg endnu en særlig Interesse i at
holde Dem fast, da jeg følte en Trang til at opklare
Dem Dr. Josef Ungers og mit desværre mislykkede Forsøg
paa at kalde Dem til Wieneruniversitetet. Unger var
med Liv og Sjæl traadt i Skranken for Deres Kaldelse,
men fandt ikke Støtte i det filosofiske Fakultet.
Man gik saa vidt at man fraskrev dem den tilstrækkelige
Evne til Beherskelse af det tyske Sprog, en Paastand,
De netop nylig paa saa glimrende Maade har forstaaet
at gendrive; og medens jeg dengang ad diplomatisk Vej
indhentede Oplysninger, traadte først min Ven Unger
og derpaa jeg ud af Ministeriet. Dette Ministerium
blev snart ledet ind paa andre Baner og opgav til vor
mest levende Beklagelse uden Videre den skønne Plan
at vinde vor Tidsalders første Literaturhistoriker for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>