Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omflakkende Liv. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medens jeg var i Rom, fik jeg Bud fra en berømt
Videnskabsmand i Neapel, at jeg paa ingen Maade maatte
forsømme at besøge ham, naar jeg ankom dertil; han var
en varm Beundrer af mine Bøger. Jeg hilste paa Manden
i hans Laboratorium og modtog en Indbydelse til med
min Frue at besøge ham en hel Dag i Portici, hvor han
havde en Sommerlejlighed i selve Slottet. Manden var
en Entusiast, en stor videnskabelig Dygtighed, men
ellers en upraktisk Mand. Han selv var Neapolitaner,
hans Hustru russisk. Med største Iver paalagde
han mig, at forlade Neapel med første Tog, der gik
halvotte om Morgenen, for at vi kunde tilbringe Dagen
uden Afkortning hos ham i den By, som Auber’s Den
Stumme har gjort berømt.
Det var nødvendigt at staa tidligt op, og der var
akkurat Stunder til at sluge en Kop Te, før man maatte
afsted. Men Turen var jo smuk og syntes lønnende. Ved
Ankomsten gik jeg gennem store, tomme Sale, saa et
dækket, halvt afspist Frokostbord, og glædede mig
allerede til en Bid Brød, da der med en Undskyldning
for Uordenen blev givet Ordre til at tage Alting
ud. Husets unge og fornemme Frue syntes ellers ikke
nogen Fjende af Uorden, thi hendes Morgendragt saa ud,
som var der spildt en Kop Kaffe ned ad hendes højre
Bryst og en Kop Chokolade ad hendes venstre. Men
statelig og smuk var hun.
Vi samtalte, og jeg forsøgte at være underholdende;
men jeg følte mig allerede Kl. 10 ret slunken. Kl. 11
sporede jeg en velsignet Appetit; Kl. 12 skreg mine
Tarme, og jeg frygtede for at blive syg af Hovedpine,
hvis der ikke nu blev anrettet Frokost. Min Hustru
var mindre nervøs; men dog sulten. Ved Middagstid
kunde jeg ikke længer holde et Spørgsmaal tilbage om,
paa hvad Tid de spiste Frokost.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
