Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omflakkende Liv. 20 - Omflakkende Liv. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ildskuffer og lægge dig i Kakkelovnen, Universitetet,
som nok kunde trænge til nogen Varme, overstemtes
af det fornuftige Flertal, der frygtede for, at saa
megen Ild skulde forvolde Brand i Kakkelovnsrøret,
som unegtelig heller ikke trak synderlig godt og
var daarligt renset. Thi nu skulde der ikke længer
være Tale om at benytte dine Kræfter til Samfundets
Arbejde; du skulde behandles som dets Fjende. Der var
Tumult og Spektakel, du blev og forblev til denne
Dag den mest bebladartiklede og overpiecede Mand,
der fandtes indenfor Landets Grænser."*)
Aftenen sluttede, som den var begyndt, uden
Følsomhed. Den næste Morgen forlod jeg Kjøbenhavn.
21.
Efter nogle Dages Ophold i en stille Landsby i
Hannover kom jeg, belæsset med Pakker og Bagage til
Berlin, foreløbigt alene. Jeg havde den underligste
Følelse, da jeg satte mig ned i mit fremtidige
Sovekammer paa en Kasse som Stol ved en anden Kasse
som Bord, med en ussel Stump Lys. Jeg var lige kommen
hjem efter at have vandret ensom omkring i Gaderne,
hvor Jernskodderne var rullede ned for Butikerne,
og Folk i den fugtige Oktobertaage saa fremmede og
ligegyldige ud. Jeg sad nu og spurgte mig selv: Kan
jeg erhverve mig en Plads i dette Land? Hvorfra skal
jeg faa de nødvendige Penge? - De første uundgaaelige
Udgifter forekom mig kolossale. Og Alt, hvad jeg
besad, var et Laan paa 3000 Kroner, som min Broder
ædelmodigt havde forstrakt mig med. Aandeligt følte
jeg mig fuldstændigt alene; dog det plagede mig ikke,
styrkede mig snarere; jeg var vant til Isolerthed. Jeg
skrev disse Ord:
*) Samlede Skrifter XIV 559.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>