- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
259

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 5

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forvisning havde levet i Frankrig ligesom han og der
som han var en Verdensborger, tilmed i Stand til at
skrive i fire Sprog.*) Den Mand, der daglig nævntes
sammen med Bamberger, hans Ven og Partifælle Lasker,
var hans jævnbyrdige som Karakter; men Bamberger
var Lasker overlegen som Aand, i Stand til indirekte
Meddelelse, hvad Lasker med sin Aristides-Holdning
ikke var.

Bamberger var sine Venner en paalidelig Støtte, i det
Hele en gennemtrofast Natur. Hvor stort han saa, viser
følgende lille Træk. En af hans kæreste Venner, der
døde formueløs, efterlod sig en Søn, hvis Formynder
Bamberger var. Den unge Mand, der senere har lagt
fremragende Dygtighed for Dagen, udviklede sig til
ivrig Socialist og spærrede sig Universitetsbanen
i Østerrig derved. Bamberger udsatte uopfordret en
høj, aarlig Rente for ham. Det unge Menneske nød
den nogle Aar, men gav saa Afkald paa den, da det
stred mod hans Overbevisning at modtage en aarlig
Sum af en Mand, der stadigt bekæmpede Anskuelser, han
delte. Ved Bambergers Død viste det sig, at han havde
testamenteret Ynglingen en betydelig Sum. Forholdet
gør Formynder og Myndling lige megen Ære.

Bambergers Stilling til Bismarck var interessant. Med
sit psykologiske Blik saa han før sine Meningsfæller,
hvad Bismarck som Statsmand betydede, og irriteret
ved Franskmændenes taabelige Domme om ham udgav han
1868 paa Fransk sin Bog Monsieur de Bismarck, en Bog,
for hvilken Bismarck, som han selv i en af sine Taler
sagde, havde Grund til at være ham taknemmelig. Den
røber et Skarpsyn, der gør det muligt at læse den
endnu den Dag idag.

Som Taler i Rigsdagen blev Bamberger efter 1878 Bismarcks
haardnakkede Modstander først og fremmest paa

*) Samlede Skrifter XIV, 387 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free