Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sige ham, at jeg kunde tænke mig, af hvilken mindre
gunstig Beskaffenhed dette havde været. Men han
misforstod det, som om jeg udtrykte Misfornøjelse
med hans Mangel paa Kendskab til mine Produkter,
og tilføjede naivt, men yderst høfligt: De forstaar,
naar man har Familie, store Børn, saa bliver der jo
ikke megen Tid til Læsning.
Jeg havde bevaret Erindringen om ham som en næsten
overdrevent høflig Mand. Jeg vidste ikke, at han som
den lunefuldeste Skabning stadigt svingede mellem
altfor stor Høflighed og den yderste Grovhed. -
Straks efter min Ankomst til Berlin var jeg bleven
sat i Skat, og da Beløbet mest rettede sig efter
Huslejen og jeg boede temmelig dyrt i Forhold til
min Indtægt, var Skatten ret høj. Jeg havde betalt
den uden Indvendinger, men erfor i et Selskab,
hvor Indkomstskatten kom paa Tale, at jeg som
Fremmed det første Aar af mit Ophold i Berlin var
fritaget for al Skat og sikkert vilde kunne faa Summen
tilbagegivet. Det lød noget usandsynligt i mine Øren,
at det tyske Rige skulde give mig Penge tilbage; men
da jeg henvendte mig paa Skattekontoret, erklærede
man straks, da man havde hørt mig, at der altsaa
var begaaet en Fejltagelse. Man havde ikke vidst,
at jeg var fremmed, og var villig til at give mig
det erlagte Beløb tilbage, men kunde ikke gøre det
paa mit Ord alene. Jeg behøvede imidlertid blot at
skaffe en Attest for min Nationalitet fra det danske
Gesandtskab, saa laa Pengene rede til mig!
Jeg slog efter i den Berlinske Adressebog for at
se, hvad Tid Gesandten tog imod, men fandt ingen
Angivelse; kjørte da ved Tolv-Tiden til ham og gav
Tjeneren mit Visitkort. Han bad mig vente i en smal
Stue med Bogreoler. Der gik næsten en Time, saa kom
Gesandten, saa’ ikke paa mig, tog en Bog og vilde
forlade Værelset uden et Ord, da jeg sagde: Goddag. -
Hvad vil De? - Jeg vilde gerne tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
