Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 21 - Indlevelse i Berlin. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sagde: De vil dog ikke negte, at han har en Svaghed
for Kvinder, svarte Simson med denne morsomme og mig
ganske nye Anvendelse af et Horatsisk Vers: Ej hvad!
Hanc veniam petimus damusque vicissim.
En Dag kom Simson til mig med nedslaaede Miner:
George, mein verehrter Gönner! denne Dag er den
tristeste i mit Liv! - Hvad er der dog hændt? - Tænk
Dem, jeg stiger op paa en Sporvogn; den er fuldt
besat; jeg bliver udenfor; da rejser en ung Dame
sig fra sin Plads og tilbyder mig den. Jeg afslaar
naturligvis. Men hun bliver ved sit med Udbruddet:
Dem Alter die Ehre!
Han var da ikke stort over 50 Aar, men saa adskilligt
ældre ud, og blev sig først ved den unge Piges
Artighed sit Udseende bevidst.
Han levede ikke ti Aar derefter, blev altsaa ikke
gammel. Savnet blev han af de mange, hvem han havde
været en Ven, og af de sikkert ikke faa, smaa fattige
Embedsmænd og Kunstnere i hans Kres, for hvem han
havde været et Forsyn.
22.
Rudolf Siemering var den første Billedhugger, jeg
i Berlin lærte at kende.*) Hans solide, djærve,
østprøjsiske Væsen var vindende, og jeg følte mig
tiltalt af hans Kunst, der uden egenlig Genialitet var
alvorlig og ægte. Efter lange Kampe var han trængt
igennem, havde store Bestillinger til Tyskland
(Luthermonument, Gräfemonument) og særligt til Amerika,
hvor han var slaaet an. Snart udnævntes han til Bestyrer
af Rauchmuseet, og opslog sin Bolig derved. Man
*) Samlede Skrifter XIV 360.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
