Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Januar 1879 spurgte min danske Forlægger, Hegel,
om han vilde udgive den, afslog han bestemt at trykke
endog blot et Oplag paa 500 Eksemplarer, da jeg havde
altfor faa Læsere i Danmark. Jeg samlede mig da ganske
om Studier til Hovedstrømningernes femte Del.
Paa dette Tidspunkt blev Festen for Universitetets
firehundredaarige Bestaaen fejret i Kjøbenhavn. Sange
og Taler strømmede over af Kongetroskab, Snobberi,
ægte og forloren Gudelighed; om Videnskab eller i
videnskabelig Aand faldt der ikke mange Ord. Paa
Afstand tog disse Festligheder sig lidet tiltalende
ud.
Medens jeg i Juli 1879 var nogle Uger i Kjøbenhavn,
spiste jeg en Dag til Middag med Chresten Berg og
Viggo Hørup. Jeg saa da Berg for første Gang. Han var
blond, tyk, bred, mavefør, svulmede af Selvfølelse;
en Agitator af Rang blandt Bønder; overbevist om
nogle demokratiske Doktriners Sandhed og Værd. Han
var i høj Grad spydig overfor en Del tilstedeværende
Kjøbenhavnere af Venstre, hvem han bebrejdede politisk
Slaphed; de burde oprette Blade ude i Landet og
personligt agitere paa Møder. Overfor mig var han
nærmest venlig, betragtede mig som Partifælle og
Medsammensvoren, der burde beskyttes. Han vilde
for at gaa udenom Konsistorium foreslaa, at der paa
Finansloven bevilligedes mig 3000 Kroner aarligt som
ekstraordinær Docent. Han og Hørup skulde sætte Sagen
igennem.
Jeg blev i Berlin samvittighedsfuldt underrettet
om alle de Stadier, denne Sag efter dansk Vis
gennemgik. Den gav Anledning til omstændelige
politiske Forhandlinger, til hvad man respektstridigt
turde kalde det uendelige Sludder om Ingenting;
men Berg var sikker paa sin Magt til at gennemføre
Bevillingen, især da man i Fischer havde en Minister,
som var den gunstig. Sagen blev trukket ud fra Midten
af Juli til Slutningen af December. Da Finansudvalget
samledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>