- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
334

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 12

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samvittighedsfuldt (med samme Art Samvittighedsfuldhed,
som den, hvormed man retter Korrektur); men iøvrigt
tillagde jeg den ikke ringeste Vægt; den skulde og
maatte ikke engang undertegnes. Artiklen var tilmed
ikke helt af mig selv; thi da jeg i Berlin ikke
havde set Danmarks nyeste historiske Literatur,
havde Forfatteren Herman Schwanenflügel vist mig
den Velvilje at fuldstændiggøre min rent literære
Oversigt med en over Aarets historiske Publikationer.

Den hele Artikel var 3 1/2 Side stor. Den Hensigt at
gøre Propaganda eller nedsætte laa mig saa fjern,
som den at ville henlede Opmærksomheden paa mig
selv. Jeg havde i Oversigten end ikke nævnt mig. Men
da jeg jo nu engang hørte med til dansk Literatur,
fandt Redaktionen det urimeligt, at jeg blev helt
forbigaaet, og tilføjede derfor en enkelt Linje
om mine Hovedstrømninger, den iøvrigt uheldige:
"som banede Vejen for en ganske ny Betragtning af
den moderne Digtning". Redaktionen foretog uden mit
Samtykke desuden adskillige andre Tilføjelser og
Ændringer. Artiklen var jo navnløs. Paa Indersiden
af Heftets Omslag, der faldt bort ved Indbindingen,
fandtes imidlertid alligevel mit Navn, om end
med ganske smaa Bogstaver, i den lange Liste over
Medarbejderne.

Da jeg var klar over, med hvilken Politi-Lidenskab man
i Kjøbenhavn spejdede efter mit Navn, hvor det end kom
frem i Udlandet, sendte jeg, straks som Heftet kom mig
i Hænde, Hr. H. I. Meyer, Leksikonnets Udgiver, et
Brev, hvis Koncept jeg bevarede, hvori jeg meddelte
ham, at der af Leksikon-Supplementets Redaktion
var foretaget "saa væsenlige, saa uforstandige,
til Dels meningsforstyrrende Forandringer" i min
Artikel, at jeg ikke kunde tage Ansvaret for den paa
mig. "Jeg maa," skrev jeg, "derfor til min Beklagelse
anmode Dem om at lade en Notits, der fralægger mig
Forfatterskabet, blive optaget i Korrespondensbladet til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free