Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af og til var det, som bristede Mure for mit Blik,
og der aabenbarede sig for mig Syner saa glødende og
farverige i Guld og Purpur, som var jeg Vidne til en
Solopgang. Af og til var det som bristede Grunden i
mit Sjæleliv, paa samme Maade som vulkanske Bjerge
slaar Revner; jeg følte Lavaen syde dernede, fornam
det, som vilde Bjerget spy Ild. Ofte var jeg lutter
anspændt Opmærksomhed, Argus med de hundrede Øjne,
iagttog, tilegnede mig alt Seværdigt i det store mig
fremmede Samfund, hvor jeg havde fundet min Plads.
Til andre Tider var jeg lutter Handlekraft, Briareus
med de hundrede Arme, følte mig i Stand til at foretage
aandelige Idrætter og Omvæltninger, der skulde
spores hundred Aar efter. Nu og da var jeg helt en
Drømmer, gik om som en Søvngænger, formende Billeder,
tilskærpende Tanker, som man i Oldtiden skærpede Pile
og Spyd, betaget af mit indre Fatamorgana, optaget
af Arbejdet i mit indre Værksted, helt fortabt i mit
Eget. Naar jeg da gik i det Fri og Luften skælvede,
og den fine stærke Duft af Jord, Blade, Blomster,
Skovens smaa og store Dyr, slog mig i Møde, mens
Skæret fra Himmelhvælvingen, Glimtene af Sol fyldte
mine Sanser og steg mig til Hovedet, kunde jeg være
som blændet og beruset. Planter, Fugle, Insekter var
mig som Ildtunger af selve den Livets Ild, der glødede
i Jordens Indre. Myggenes hvirvlende Dans, Biers og
Vespers Summen, Bladenes lette Knitren for Vinden,
alle disse Lyd gav Genklang i mit Indre. Alnaturen
var da om mig og i mig. Gud var i mig og fyldte mig,
saa det var, som om mit Hjerte skulde sprænges.
Var der noget paa Jorden, som ikke sysselsatte mig,
saa var det mine fromme, gudhengivne, danske Hadere,
hvad de tænkte eller følte eller pønsede paa. Jeg
sagde som Siegfried i Wilbrandts Kriemhild:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
