Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Materiale. Jeg maatte til Paris at købe Bøger, havde
jo desuden Aaret forud anonymt faaet en lille Sum
Penge til en Pariserrejse.
I Slutningen af September 1879 gensaa jeg da
efter ni Aars Forløb Paris. Indtrykket var langt
stærkere end jeg havde ventet; jeg gennemløb en
Kæde af Sindsbevægelser, følte først Svimmelhed,
saa Glæde. Byen virkede i de første Øjeblikke paa mig
som Glans, som straalende Liv. Jeg ankom om Aftenen,
men maatte straks ile ud i Paris at gense min Ungdoms
Steder, de forskellige Huse, hvor jeg havde boet,
og Tuileriernes Ruiner og Operaen, der skinnede i
det elektriske Lys, som var mig nyt i Paris.
Pludselig følte jeg nu, at mit Forhold til Tyskland
tiltrods for al Velvilje, jeg der havde mødt, aldrig
havde været andet end et Fornuftægteskab; og at det
var Frankrig og Italien, hvortil bestandig mit Hjerte
drog mig.
Byen var endnu Gambettas, Emil Zolas og Sarah
Bernhardts Paris. Med Zola havde jeg brevvekslet.
Sarah saa jeg med dyb Fornøjelse paa Théâtre français
i Hernani og L’Etrangère, skønt hun spilte skødesløst,
ordnede sin Dragt midt imellem patetiske Repliker.
Hendes Stemme var en uimodstaaelig Musik.
Blot jeg paa Nationalteatret saa to gamle Stykker
som Sedaine’s Filosofen uden at vide det og Augier’s
Hr. Poirier, blev jeg mig bevidst, at jeg i ni Aar
ingen saadan Kunstnydelse havde kendt.
Got, Delaunay, Laroche, Croizette, Barré, det var en
underfuld Sammensmeltning af store Talenter. Ikke
mindre henrykt var jeg over Bearbejdelsen af
Zola’s L’Assommoir paa L’Ambigu - Spillet var trods
Stykkets Ringhed fuldendt, Gil Naza som Copeau, det
var Mesterskabet. Smeltende var Scenen med Konen og
Barnet, hvor de bringer ham hans Suppe - "den lugter
saa godt, at man kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
