Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 25 - Arbejde og Anerkendelse. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skramstad, Skeibrok, Frits Thaulow, Ross og min Ven fra
Berlin Christian Krohg, blandt Universitetsmændene
Skavlan, Sars, Lyng, Schiøtt, endelig en gammel god
Bekendt fra Dresden, Konsul Falsen.
Fra mange Sider mødte mig den overordentlige norske
Gæstfrihed, som altid rører en Dansk. Det glade,
ubundne Liv i Kristiania var mig tilmed nyt.
26.
Man havde nu anden Gang indgivet Ansøgning for mig
om en Sal paa Universitetet og var i en vis Spænding
med Hensyn til Afgørelsen, der trak noget ud. Endelig
kom Svaret; jeg fik Adgang til Festsalen. Men denne
Tilladelse vakte Gejstlighedens Harme, og en Pastor
Schiørn blev dens Tolk.
I Aftenbladet anklagede han Universitetet i de
voldsomste Udtryk. Ved at modtage mig tilkendegav det,
at det ikke fandt sig opfordret "til at lægge nogen
Hindring i Vejen selv for de aabenbareste og bitreste
Angreb paa Kristendommen". Pastor Schiørn paastod,
ganske som før ham Pastor Heuch, at min Virksomhed
"væsentlig gik ud paa at angribe Kristus". I
hans Øjne var jeg imidlertid en Art Komediant;
han kaldte mig med Forkærlighed "Aktøren". Han
betegnede det Skuespil, hvori jeg "som bekendt var
en talentfuld Aktør", som et Skuespil, hvori Aktøren
"frydede sig ved at gentage den Dagsgerning, som
er skildret af Evangelisten Mathæus i det 26. og
27. Kapitel: Nazaræeren stilles atter frem for at
bespottes, hudflettes og korsfæstes". Jeg "Aktøren"
godtgjorde min Overlegenhed "ved at slaa Kristus i
Ansigtet, hudflette ham med Spottens Svøbe, skyde
til Maals efter hans Hjerte med Viddets Pile". Jeg
"naglede Kristus til Korset paany" - alt dette i
nogle projekterede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>