Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hele Sommeren gik for mig med de vidtløftige
Forarbejder til min lille Afhandling Goethe og
Danmark, der krævede mere Studium end det ses paa
den, og med Gennemlæsningen af Honoré de Balzacs
halvhundrede Bind Romaner, Noveller, Dramer,
hans Breve og Skrifterne om ham, en ringe Del af
Forarbejdet til Hovedstrømningernes femte Del.
Fra Norden kom det Aar betydelige Bøger, som
viste, at den frigørende Literaturretning snart
havde sejret; fra Sverig Strindbergs Röda Rummet,
fra Danmark J. P. Jacobsens Niels Lyhne. Kristian
Elster havde fra Trondhjem skrevet mig til og bedet
mig om Anbefaling til et Rejsestipendium; vi stod
i venskabelig Forbindelse. Ogsaa han var en af dem,
som traadte i frigørende Ideers Tjeneste; hans Tora
Trondal og Romanen Farlige Folk, som han dengang
skrev paa, gav Varsler, hvilke desværre hans altfor
tidlige Død hindrede ham i at indfri.
I Beyles Rouge et Noir læste jeg i de Dage denne
Ytring af Mathilde de la Mole: Mon esprit, j’y crois,
car je leur fais peur évidemment à tous. S’ils osent
aborder un sujet sérieux, an bout de cinq minutes de
conversation ils arrivent tout hors d’haleine et comme
faisant une grande découverte, à une chose que je leur
repète depuis une heure. - Det forekom mig dengang, at
hvis man erstattede Ordet "en Time" rned "et Aarti",
passede Vendingen paa mig. Og den Omstændighed at
de fleste, jeg i Norden havde paavirket, tog Afstand
fra mig eller vendte sig imod mig, syntes mig ikke at
tale derimod. Med Hensyn derpaa anførte jeg for mig
selv en lille Historie, der en Aften i Berlin blev
fortalt i russisk Selskab: En Russer i Odessa laa for
Døden. Paa Dødslejet sagde han: Græd ikke, vær rolige,
som jeg døer roligt. Jeg véd, at jeg ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
