- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
374

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 38

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvori jeg anmodedes om at være en af de Tolv,
der i det kommende Aar skulde holde Foredrag i
Wissenschaftlicher Verein i Singakademie. Disse
Foredrag afholdtes aarligt efter Kejserinde Augustas
Ønske, og hun plejede selv at høre dem.

Opfordringen var en Udmærkelse for mig. Auerbach
lykønskede mig til den med Ordene: Die Singakademie
- das ist der literarische Geheimerathstitel, von
grösster Bedeutung fur Ihre städtische Position.

Gneist kom for at gøre mit Bekendtskab. Jeg havde
endnu ikke i Berlin faaet Besøg af saa berømt en
Mand. Han havde netop da paa Anmodning udarbejdet
en Forfatning for Japan. Hans juridisk-politiske
Skrifter havde gjort Indtryk paa mig. Han talte til
mig om Mænd som Unger og Mill, jeg til ham om hans
Bøger, og bemærkede tilsidst: Det forekommer mig, at
der findes nogen Lighed mellem Deres Grundanskuelse
og Lorenz von Steins. - Lighed! udbrød han med den
fineste Beskedenhed. Lorenz von Stein er jo den,
jeg i Grunden skylder Alt.

Ved Kundskab og Intelligens ragede Gneist højt i
Vejret i Datidens Tyskland. Som Karakter stod han
tilbage for en Engelskmand som Stuart Mill.

Medens jeg forberedte mig til mit Foredrag i
Singakademie, blev jeg paany angrebet i Kjøbenhavn.
I Anledning af en Artikel, jeg havde offenliggjort
om Renans Drama Ungdomskilden, angreb Ploug mig i
Januar 1881 paany paa det Voldsomste, negtede mig
alt Talent og al Nationalfølelse. Jeg saa, det havde
været en Indbildning, at jeg i Kraft af Anerkendelse
i Udlandet kunde overvinde Hadet i Danmark. Der var
Morgener, hvor jeg, efter at have læst en saadan
Artikel, i mit Spejl mødte Ansigtet paa en Mand,
der saa ud, som havde der om Natten været Ild i et
hans kæreste Luftkasteller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free