Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Biskopper og Generaler, men ogsaa til sine to gamle Lakajer, tager
ind i deres Hus og lader sig beværte af dem, uden at det vækker
noget Anstød. Disse Folk have egentlig ingen Personlighed, de
ere bestandig underdanige, bestandig selskabelige og rede til at gaa
ind i næsten enhver Livsstilling. I Modsætning til dem betegner
Holberg Personligheden i Datidens dansk-norske Samfund, det
modsatte Princip af Parykprincipet. Parykprincipet er dette: at
rage sit eget Haar af og bære fremmed, og overført paa det
aandelige Omraade er Parykprincipet dette: skjønt dansk at tale
Tysk som Officererne den Gang, eller at bryde paa Fransken som Jean
de Francerne, eller snakke Latin som de studerende, de lærde den
Gang alle sammen gjorde. Alt dette fremmede: Tysken, Latinen,
Fransken, det er Parykker, som de Danske satte paa deres Hoveder,
for at blive nogle Tommer højere derved.
Paryktiden var tillige Puddertiden, man pudrede sit Haar.
Ogsaa det er et selskabeligt Præg, som borttager det personlige, for
det bringer Alle til at se ens ud. Naar den unge pudrer sig,
ser han langt ældre ud, han faar jo hvidt Haar derved, og naar
den gamle pudrer sig, ser han yngre ud, saaledes at et Jævnmaal
breder sig over det hele Samfund. Holberg betegner Personligheden
ved den Omstændighed, at han er det uensartede, det fra
de andre forskjellige, det særegne. I Hæren var Pudder og Paryk
ogsaa indført. Man har gjort den Bemærkning, at der brugtes
45,000 Pund Hvedemel om Aaret til Pudder til Soldaterne her,
og det paa en Tid, hvor de i højeste Grad manglede Tvebakker.
Det havde selvfølgelig været bedre at anvende dette Mel til Brød
i Steden for til Pudder. I overført Betydning kan man sige, at
det gik lige saa med Tidens Kundskaber og Dannelse. Man kunde
meget, der var megen Lærdom i Danmark hos de egentlig lærde,
men heller ikke denne Lærdom var andet end Latinviden og
Latintalen, den var, kunde man sige, ikke andet end Hvedemelspudder i
Parykkerne, den blev aldrig nogen Sinde brugt til Brød for det
menige Folk.
Hvad er nu Holbergs Betydning her? Det er den: Han er
ikke blot Personligheden, han er Folkeligheden i Datidens
Danmark og Norge. Holberg er den Mand, som først fandt paa at
bruge alt dette Hvedemel, som var anvendt til Pudder, til Brød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
