Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
adskillige Gange hele Europa igennem „for at see, hvorledes
tilgik udi fremmede Lande, og derefter at reformere sit eget“.
Begge omstøbte deres Lande i en anden Form.
Begge havde de faa Fornødenheder, førte et simpelt og
borgerligt Levned „saavel udi Mad og Drikke, som udi Klæder“,
begge indfandt sig ofte til Fods i private Huse, men glemte derhos
ikke ved Lejlighed at vise, de var Konger. Naar „Ære og
Fornødenhed det udfordrede“, blev Intet sparet.
Begge forstod tilfulde deres Finanser — som Holberg.
Begge syntes undertiden at beskæftige sig med altfor ringe
Sager, underviste simple Haandværkere, ordnede Køkken- og
Kælder-Forhold. Man har med Urette lagt dem dette til Last, da
Sligt er „Beviis paa et forunderligt stort Begreb og Arbeidsomhed“.
Minder ikke ogsaa dette sidste om Holberg, der stiger ned fra
Parnasset for at skrive om det ostindiske Kompagni eller for at
forklare Kvægsygens naturlige Oprindelse, da man snart ansaa den
for fremkaldt ved en Komet, snart fremstillede den som Straf for
Folkets Brøde (Skriftet De umælende Bæsters billigste Suk over
Landets ubændigste Synder).
Hvorpaa løber altsaa Forherligelsen af Czar Peter ud?
Paa Virksomhed, Fordomsfrihed, Tarvelighed, Civiliseren i
stor Stil af et raat og barbarisk Land.
Den store Mand, der ene — ene stor, ene oplyst — civiliserer
og gennemmoraliserer et modstræbende Folk — der, som Rydningsmand
og Sædemand paa én Gang, forefinder en tidselbevokset Mark
og efterlader en frugtbar Ager — der kæmper med Kaos og overvinder
det som Vrøvlets fødte Fjende og Besejrer — der gjør lyst
med Sværdhug, med klare Tanker, med Svøbeslag, virkelige eller
satiriske — det er Manden.
Holberg kalder Peter „en miraculeux Mand“, hvem Gud „paa
umiddelbar Vis opvakte for at oplyse en stor Part af Verden“. Og
mest forundrer han sig, naar han overvejer, hvad Czaren har skabt
og opbygget, hvor før ham Intet var. Peter den Store har opført
en mægtig Hovedstad med Højskole og Fæstning og Havn og Flaade,
hvor der før ham kun stod nogle Fiskerhytter.
Saaledes har Holberg, hvor der før ham var en øde Egn,
skabt en Skueplads, en Fædrelandshistorie og Begyndelsen til en
filosofisk, juridisk, økonomisk og almindelig historisk Literatur.
Mange vil studse ved, at Holbergs Ideal ikke var et mildere,
et mere elskværdigt — naar man tænker paa denne hans Helt, ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>