Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indaandede som Livsluft alt det Støv, som Reformationstidens Kampe
havde hvirvlet i Vejret. Den reformatoriske Begejstring var for
længe siden død, men den havde efterladt den teologiske Skolastik
som sin Arving. Fra først af havde jo Reformation og Humanisme
gaaet Haand i Haand; saa havde i Tyskland Reformationen givet
sig til at bekæmpe Humanismen. I Danmark havde man glemt
Humanismens Eksistens.
Imidlertid havde rundtom i Europa Kampene mellem de
forskellige kristne Sekter, mellem Højkirkelige og Puritanere i
England, Katoliker og Huguenotter i Frankrig, Gomarianere og
Arminianere i Holland, og mellem Lutheranere og Reformerte ikke
mindre end mellem Lutheranere og Katolske i Tyskland og Schweiz
fremkaldt en stor aandelig Bevægelse, hvis fælles Særkende er, at
den langsomt frigør Fornuften fra Aabenbaringens Tryk,
Retsvidenskaben fra Teologiens og Staten fra Kirkens. Overfor de
oprørende og fornuftstridige Kætterforfølgelser forkynder den
Fordragelighedens Bud.
I Frankrig var Frigørelsen hos Montaigne begyndt i Skikkelse
af et Verdensbarns Tvivl, i England var den med Herbert og Blount
optraadt som „fri Tænkning“, der indsatte Fornuften til Dommer
over Sandt og Usandt, i Holland havde Hugo de Groot søgt og
fundet Folkerettens Princip i Menneskenaturen, ikke i de ti Bud.
I Regelen søger disse Tænkere, skønt de aldrig gaar ud fra Bibelen
som Udgangspunkt, at naa tilbage til den gennem at godtgøre
deres Resultaters Overensstemmelse med Aabenbaringen, hvis
denne blot opfattes „fornuftigt“.
Og nu udvikler den engelske Deisme sig fra Herbert til Locke,
den franske Tvivl sig fra Montaigne til Pierre Bayle; i Tyskland
drøftes, bekæmpes og gendrives tilsyneladende Bayle af Leibnitz,
hvis Theodicée er et Forsøg paa at redde Gudstroen fra Bayle’s
Kritik, og i Tyskland faar Hugo Grotius Elever som Pufendorf og
Thomasius.
Det ligger nær at spørge sig hvad det er, Holberg især har
læst i Oxford og hvad han saa ivrigt studerede i Paris og
andensteds. Man ser det mindre af hans Levned end af hans tidligste
Skrifter. Der er enkelte Navne, som bestandig møder En. Først
og fremmest Pierre Bayle’s. Intet Navn forekommer maaske saa
hyppigt hos ham. Han skildrer yderst levende, hvorledes i Paris
Studenterne tidlig om Morgenen stod og ventede udenfor
Mazarinbibliotekets Dør, og naar der blev aabnet, styrtede ind omkaps,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
