- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
23

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Menneske efter Valget paa én Gang skulde fyldes med en
guddommelig Aand, og at Gud nu paa én Gang skulde nære en ganske
særlig Interesse for denne Fyrste, som han ikke nærer for andre
Mennesker eller for Folkene.“

Hovedsagen var, at han saa’ bort fra Kirkelæren som Hjemmel
og blot ad den fornuftige Forsknings Vej vilde finde den naturlige
Ret. Hans Modstandere nægtede egenlig ikke Muligheden af, at
der gaves en naturlig Religion og en Naturret i Modsætning til
Aabenbaring og positiv, skreven Lov; men de var saa overbeviste
om Ortodoksiens Tilstrækkelighed og Fornuftens Svaghed og
Upaalidelighed, at de med Frygt og Afsky saa en frigjort Videnskab
spire frem og udledede den af en for Kristne uværdig Forfængelighed
og Hovmod. Herimod gjør Pufendorf denne Betragtning
gældende: „En Filosof er en Filosof, om han er Kristen eller
Hedning, tysk eller velsk, ganske som det er uvæsenligt for en
Musiker, om han bærer Skæg eller ej. Filosofien drager ingen
Nytte af sit Maskepi med Teologien; det nærer kun Kivagtigheden.
Som Geometrien og Kirurgien ikke er kristelige Videnskaber,
saaledes er Logiken det heller ikke. Det nytter ikke noget at jamre
over den menneskelige Fornufts Fordærvethed, thi den er af
guddommelig Oprindelse og den ædleste Gave. Er den saa fordærvet
og usikker, at man ikke kan have Tillid til de logiske Slutninger,
saa falder ogsaa Teologiens Lærebygning, der er opført ved Hjælp
af disse samme Slutninger.“

Umiddelbart fortsættes Pufendorfs Virksomhed af Holbergs
ældre Samtidige, den store tyske Retslærde Christian Thomasius,
den første tyske Universitetslærer, der — fra Aaret 1688 - holdt
Forelæsninger paa det tyske Sprog, den første Udgiver af et tysk
Maanedsskrift og saaledes Grundlægger af den tyske Journalistik,
fremdeles Forfatter af et Skrift, der godtgjorde, at Kætteri ikke
var nogen strafværdig Forbrydelse, af et andet, der udviklede at
Hekseprocesserne beroede paa Overtro og at Heksenes Omgang med
Djævlen kun var et Foster af syg Fantasi, endelig Torturens
energiske og ufortrødne Bekæmper.

Han havde kort før Holbergs Tid havt et Sammenstød med
Danmark. Thi da den danske Hofpræst Hector Gottfried Masius i
1687 havde udgivet et Kongen tilegnet Skrift Fyrsternes Interesse
af den sande Religion
, hvori han fremhævede det for Fyrsterne
Fordelagtige i det lutheranske Dogme, at Kongemagten hidrører
umiddelbart fra Gud, og skildrede de andre Religionsformer, særlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free