Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med en stor almeneuropæisk Literaturbevægelse, opstaar under
stadig Samfærsel med Udlandet, og begynder som Oversættelser og
Bearbejdelser, indtil den boglærde islandske Høvdinge-Præst vinder
fuld Originalitet.
Naar man da spørger: var Holberg i sin Ungdoms Drift og
Stræben national? saa er Svaret: han var ikke national, han var
Nationen. Han er selve det dansk-norske Folk i dets
Dannelses-Attraa, selve Datidens dansk-norske Ungdom i dens ædleste
aandelige Søgen, i dens højeste Udvikling. Folkets ivrigste aandelige
Stræben findes i denne Hjærne.
De tidligere store Aander, Tyge Brahe, Ole Rømer, Bartholinerne
havde været Fagmænd. Holberg finder ingen Forgænger
i indenlandsk Literatur, intet hjemligt Forbillede. Men han var af
dem, der stifter Dynastier og ikke har Ahner behov.
Alligevel lever den nationale Fortid i ham: han kender alt
som ung sit Lands Historie som faa, behersker den som ingen
anden; hans første Skrift fremstiller den som Led i en Europas
Historie. I hans Sprogsans og sproglige Stræben lever fremdeles
Resultatet af Folkets aandigste Fortidsarbejde. Han, der som
Dreng havde talt Tysk og Latin, som Yngling Hollandsk, Engelsk,
Fransk og Italiensk, og hvis Sprog med al dets Naturlighed og
Liv er urent, undertiden urigtigt, ynder sit Modersmaal, saa
uudviklet det end er, som i hin Tid faa Andre: „Det danske Sprog
har store Dyder og er synderlig bekvem til Poesie“. Han selv
skriver det snart som ingen anden, ingen før, og paa hans
særegne digteriske Omraade neppe nogen siden.
Han har endelig den nationale Bevidsthed: Stoltheden over
Folkets Bedrifter, Sorgen over dets Skam. Han har sin Stolthed
som ivrig Patriot: han anser det for næsten eksempelløst „at en
Nation saa idelig haver triumpheret [til Søes] som Dannemark“.
„Hvad Normændenes Tapperhed er angaaende, da tør jeg understaae
mig at sige, at deres Lige nu omstunder ikke findes.“ Han
har skammet sig over den Indskrænkethed, med hvilken hans
Samtidige havde stræbt at genne videnskabelige Sandheder ud af
Landet; han har lidt under Danmarks Holdning overfor en Mand
som Thomasius. Og han har harmet sig over den Mangel paa
Selvagtelse hos hans Landsmænd, der fik dem til at fornegte deres
Nationalitet. Det har ærgret ham, naar han hos Molesworth maatte
læse: „Naar de Danske rejser udenlands, foretrækker de at kalde
sig for Holstenere, da de anser det for mere ærefuldt at være født
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
