Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Allonge-, Abbé-, Demi-Carrée-, Piske-, Pung-, Præste-, Kokarde-,
Mélange-, Mirledon-Parykker, for ikke at tale om China-
og Ostindiefarer-Parykker uden Pudder i Bukle-Façon. Farverne: hvide,
graa, griseille, cendré, blonde, brune, sorte etc., dertil
Mellemformer og Mellemfarver. Hr. Drubin foranstalter til høje kongelige
Fødselsdage Auktioner paa Parykker. Han indbyder til Subskription
paa dem, til „en meget extra avantagieus prænumeration“.
Han anpriser en Mirledon-Façon med fire Bukler som ekstraordinær
bekvem, modest og desuden „grandest anstændig for Stands-Personer“
at betjene sig af, „mere anseenlig og gravitætisk for
Charakteriserede end di Myrlidongs med tvende Bukler“. Han fremhæver
ikke blot stadig, at hans Parykker alle er af rent Menneskehaar,
„naturvoxen kruse naturel Haar“, men han vil som Fædrelandselsker,
at Landet skal forsyne sig selv med Parykker og bruger
kun indenlandsk Haar. (Stolpe: Dagspressen i Danmark.) -
Hvis han ikke har løjet, saa turde hans Forretning afgive
Eksempel paa en af de yderst faa Sfærer, hvor i hin Tid det
Nationale skattedes højere end det Fremmede. Dog, han løj
naturligvis; thi han var en stor Løgner og Charlatan, samme Hr.
Drubin. Men man kan sige, det var i Paryktidens Aand, at det
Nationale saa stærkt tilsidesattes. Thi er det at rasere sin egen
Nationalitet og klæbe en fremmed i dens Sted ikke Parykstil! Naar
Hæren næsten helt forsynedes med fremmede Officerer, naar den
kommanderedes paa Tysk, naar dens Retspleje var tysk og
overhovedet alle dens Anliggender „fra Elben til Vardøhus“ afgjordes
paa Tysk, naar alle Drenge i de lærde Skoler, alle Studenter og
Professorer vænnede sig af med deres Modersmaal for at tale og
skrive det latinske Sprog, hvad er det saa andet end Paryk!
Naar Holberg latterliggør Tysken hos von Tyboe, Franskheden
hos Jean de France, Latinen hos Montanus, saa er det
Parykvæsenet, han angriber.
Det var endog Fremmede paafaldende, at det danske Sprog
og selve Navnet Dansk var sunket i Foragt i Danmark. Englænderen
Molesworth skriver 1694: „Kongen, høje Personer, Adel og mange
Borgere taler til dagligt Højtysk, Fransk til Fremmede. Jeg har
hørt adskillige høje Embedsmænd prale af, at de ikke kunde
tale Dansk“. At det i de forenede Riger særligt var de Danske, hvem
det skortede paa Selvagtelse, viser sig, naar han om Norge siger:
„Indbyggerne anses af sig selv og andre for at staa højt over de
Danske, der af dem haanligt kaldes med Øgenavnet Juter“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
