Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skikkelige og snilde, højst forvovne, roligt heltemodige, meget
kundskabsrige Mænd; kun Kritik havde de ikke i Panden.
Etatsraad Johan Monrad, den eneste af disse, der er betydeligt
ældre end Holberg, men dog lever til efter dennes tredivte
Aar og skriver sine Erindringer i Slutningen af sit Liv, er en smuk,
fornem, velopdragen, mandhaftig Biskopssøn. Efter en lykkelig
Barndom i de danske Provinser, et muntert og kækt Ungdomsliv
i Kjøbenhavn, hvor han var Chef for et Selskab af „nogle visse de
fornemste Folks Børn“, ja kaldtes dette Société’s Catilina „efter den
Catilina til Rom“, deltog han med Tapperhed i Hovedstadens
Forsvar mod Carl Gustav, rejste i ikke mindre end ni Aar i Træk paa
Kryds og Tværs gennem Europas Hovedlande, kom tilbage, giftede
sig og levede som Godsejer i Sjælland og Skaane.
Det er en regelret, noget forfængelig, meget hæderlig Mand
med bløde Følelser. Han er korrekt; thi endog det Forbund, han
som Yngling stifter, er et Dydsforbund med Mulkter for uhøvisk
Tale og med paabudt ridderligt Sværmeri for en Jomfru - en
Attraa, der skulde afholde den Paagældende fra al Udyd - „ligesom
i Romanerne forestilles“. At han er forfængelig, røber sig,
naar han ikke blot dvæler ved, at hans Moder og hendes Søster
gjaldt for „den Tids deiligste Kvindfolk“ og han selv for „et
særdeles deiligt Barn“, men gærne fremhæver, hvorledes smukke
Damer langt heller vilde sidde hos ham end hos Andre, der dog
stræbte at indynde sig hos dem, eller hvilken „vivacité og courage“
han som ung og liden allerede har besiddet o. s. v. Men der er
mere Følelse i ham og mere Sans for Følelsen hos andre end man
herefter venter.
Først Naturfølelse. I alle Erindringer fra hans Barndom
spiller Indtrykkene af Naturskønhed ind. Hans Yndlingsord er
„deilig“ og han anvender det hyppigst om Haver, Lunde, Skove,
Veje. Han har altid et vemodigt Ord, naar skønne Naturomgivelser,
der i hin fjærne Tid glædede ham, senere er blevne borthuggede
og ødelagte. Han mindes med Velbehag Nyborgs Beliggenhed, da
„man ikke kunde see Byen fra den ene Side for lutter Haver og
den store Skov, og paa den anden Side for den skjønne Dyrehave“, og
i Nyborg erindrer han atter sit „smukke Logement og Kammer
til Haven, som det rindende Vand omløb“. Han taler om „de
deilige Lunde til Kettinge, hvor jeg altid gik og spadserede“ og
om „det smukke Hørup, hvor de mange smukke Huse laae bag
Gaarden ved Stranden“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
