Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Ræsonnerer ikke
som kunde forundre mig over alle disse unge
Menneskers Forfængelighed og Narrerier.’1
Til Gengæld har han aldrig noget Udbrud af Harme,
selv hvor Tilstandene i Danmark kunde give grundet
Anledning til det. l hvilken Grad han betragter
Nepotismen som selvfølgelig, viser en Passus som
denne: "Mr. Kløcker sagde til mig og-Stiefken, hvad
meener I vel, at der skal blive af Worm i sine Dage,
hånd har gaaet længe i Latine Scole, det kunde hånd
ikke fatte; siden har han sidt paa sin Faders Contoir,
det kunde han heller icke begribe; nu har Faderen
sendt ham til Engelland at see Kongens Groning,
hvad mon det skulde hielpe ham? Men Worm svarede i
sin Enfoldighed, lad mig kun først komme hiem igien,
saa skal I nock see der skal blive noget af mig. Som
sagt saa skeedte, thi da hånd et aar derefter neppe
var kommet hiem, blev hånd strax Justiz Raad og vice
Borgemester i Kiøbenhafn førend Kløcker og vi andre
blev til noget, som vel skeedte for at soulagere hans
Fader Biskop Worm ov-er dend Skade hånd hafde taget
ved Kiøbenhafns Ildebrand."
Den skikkelige" Seidelin var vant til ikke at
ræsonere. Der forekommer ikke et Udbrud af Kritik
paa de 150 trykte Sider af hans Levned. Han var
oprigtigt taknemmelig for Livet, skønt han "hele sit
Liv igennem var en Skrantning og ikke blev forskaanet
for Familiesorger. Han er taknemmelig for at Gud
beskærede ham ,,een Gudfrygtig, Dydig, Tugtig, yndig,
munter og huuslig Egtfelle’% og fordi han stedse
har vist ham Vejen, han skulde vandre, "og Leylighed
til at profitere i Professionen", samt ledsaget ham
"ved sin almagts haand og ved sine hellige Engle".
Vi staar her ved et for alle Biografierne fælles Træk:
den naivt religiøse Livsbetragtning. Etatsraad Monrad
takker Gud for dennes Omsorg for ham, før han blev
til, at han skulde fødes "af saa sær gudfrygtige,
christne og fornemme Forældre"; han finder i sin Sjæl
"de ufejlbare visse Tegn paa et prædestineret og
udvalgt Guds Barn"; han er oprigtigt taknemmelig
for ikke ved Fødselen at være bleven "Hedning,
Tyrk, Jøde, Papist eller anden Slags Kjætter eller
Vildfarende". Saaledes begynder ogsaa Rasmus Ære-boe
sit Levned med at takke den treenige Gud "for al Naade
og Barmhjærtighed, som han mig i min Livstid har ladet
vederfare fremfor mange tusind Mennesker". Ogsaa
Bjelke forsikrer, at han fra sin spæde Ungdom af
har havt de kendeligste Prøver paa den Ållerhøjestes
Omsorg for ham. Den rent verdslige og verdens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
