Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gejstligheden
63
end sit Fadervor. Han forstaar at klemme Offer og
Begravelses-penge af sine Bønder og er ikke altfor
samvittighedsfuld i de Midler, han anvender; han
bruger deres Spøgelsefrygt, som han ikke deler,
til at vække en indbringende Gudsfrygt hos dem. Naar
Helhesten besøger dem, \Dødninger kniber dem, Maren
rider dem, saa er Aarsagen den, at de har aflagt
deres Sjælesørger altfor knapt.
"Da han en Dag erfarer Christen Holcks Frækhed at
tilrane sig seks Tønder Korinther fra et Skib, der
ladet med Korinther drev iland, siger han, for paa én
Gang at hævde sit Ry for at kunne udfinde det Dulgte
og samtidigt forfærde Ransmanden, i sin Prædiken
disse Ord:
Det gik ey før saa til i gammel Tiid og Dage,
At man fra Præst og Fogd, hvad tilkom, torde tage.
I de Corinthiers det slette det jo staaer. -
Den gode Christen Holck stod som et slagtet Faar.
Til denne Satire over Prædikenerne slutter sig det
endnu langt dristigere og lystigere Sted, hvor Kokken
skal henrettes for sin slette Færd under Paarses Kamp
mod Strandrøverne, men der ikke findes Nogen, som kan
forberede ham til Døden, og saa en halvstuderet Person
blandt Røverne tilbyder at berette ham. Skæmten er her
saa kaad, at man, dersom der var blevet passet mindre
godt paa, havde kunnet overse Satiren, den dækker:
Omsider gav sig an en halv studeret Røver, Han sagde:
Synder! hør, du dig ey meer hedrøver. Jeg for vor
Præst Hr. Niels har præket meget tidt; Det falder
mig heel let, jeg agter det kun lidt.
Med Spotten over det gejstlige Væsen staar Spotten
over det retslige Uvæsen i nær Forbindelse. Er det
ikke en fortræffelig Satire over det Forsvar, man i
hine Tider (og senere) undte den Anklagede, naar han
i Digtet først bliver dømt, saa faar Tilladelse til
at sige hvad han kan til sin Redning:
Til hannem Peder Paars, vor President, sig verrdte,
Og sagde overlydt: Niels Hanssen, fordum Kok! Man her
besluttet har, dit Hoved paa en Blok At hugge af.
Dog maa du dig først frit forsvare: Vi ingen nægte
sligt, som er i saadan Fare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
