Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Philemon
Stilling til sin Samtid, Det lykkelige Skibbrud. Den
Forbitrelse og Miskendelse, som første Bog af Peder
Paars havde fremkaldt, vakte en vis pessimistisk
Stemning hos Holberg, den Stemning, han lidt senere
gav Udtryk i disse Ord: "Som de fleeste Mennesker udi
Verden ere enten onde eller uriimelige, saa finde og
de fleeste ikke deres Regning ved, at der ere Satyrici
til i Verden, som male dem af med rette Farve". Derfor
stiger i sidste Bog hans egen ideale Skikkelse som den
forfulgte Stadssatyrikus, den senere Philemon, op af
Digtet. Der sidder han ved Værtens Bord som "en bleg
og mager Mand", der aldrig drikker sig nogen Rus:
y
Han sad og smilede af denne drukne Tale Gav Agt paa al
den Snak fra Hovedet til Hale. Han meget ærbar var,
dog kunde man tit see, At han sig barede med Møve
for at lee.
Værten fremhæver hans Værd paa Rosiflenglus’
Bekostning:
Han kunde skrive som Jens Busk og andre flere Til
Folks Berømmelse og giøre Sort til Hvit Og derfor
Gaver faae. Hans Svoger siger tit: Min kiære
Broder! giør ey flere slige Skrifter, Skriv heller
Folk til Roes.
Hvorfor priser han ikke Gert Løjtnant, der Ifjor kom
hjem fra den tyske Fejde, hvorfor lovsynger han ikke
Mads Degn, der saa gærne ser sit Navn paa Tryk og
hvis Hustru er saa frugtbar, hvorfor gør han ikke et
Vers til Ære for den lærde Skolemester, der aarligt
udgiver saa skønne Bøger? Han kan ikke overvinde sig
dertil. Ikke Trusler, ikke Pinebænk vilde kunne bringe
ham til at sige andet om den navnkundige Skolemester,
end at han er .en Generalpedant. Ja
Om en Landsthings-Dom mig tvang at sige andet, Jeg
skulde heller mig begive ud af Landet, Ja viske i
et Hul, som Midæ Hof-Balbeer: Skolmester er Pedant,
jeg tør ey sige meer.
Paars spørger naivt, hvad Løn Den vel nyder, der har
denne vanskelige Bestilling; der maa jo dog falde
en Hoben for at skrive om og gaa meget af al Slags
i Svang der i Staden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
