Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den komiske Verdensanskuelse
77
Den stille og ensomme, lunt smilende
Universitetsprofessor, Geniet, som ingen kunde gøre en
Pedant af, han ser og hører det Altsammen forud. Der
sidder han i sit tarvelige Logis paa Kjøb-magergade
"udi Sukkerbagerboden næst op til David Skolemesters
.Gaard", men hans Aand stiger og svæver lig en Glente
med udbredte Vinger over Staden, over Landet, rede
til at slaa ned. Han .er en enlig og ingen kvindekær
Mand; men han har sin Muse, og hun sin vingede Hest;
ingen Pegasus, som den Filologerne har travlt med;
der er ikke Staldrum til nogen Pegasus hos ham, Hans
Muses Pegasus det er Solstraalen, der falder ind
gennem Ruden. Et Spring, og det overgivne Pigebarn
sidder til Hest paa Solstraalen, og hendes hvide
Gevandt spiller i alle Regnbuens Farver under den
lystige Himmelfart. Stig lette Muse! til du rører
Aristofanes’ skyede Himmel med din Haand, bank
paa Elysiums Porte og hils paa Plautus og Moliére,
og lad dig saa atter synke til du har den hjemlige
Virkeligheds faste Grund under dine Fødder, se dig om
overalt, gennemsku Menneskene med dit kloge, skarpe
Blik og nævn saa, kraftig og djærv og usnerpet som
du er, Alt med det rette Navn for din Digter!
IV.
Apologien for Sangeren Tigellius, Holbergs anden
Satire, behandler en Sag, der fra Digterens første
Ungdom af sysselsætter ham, men vedbliver at staa
for ham som en Gaade: menneskelige Karakterers
Foranderlighed, den Rigdom af Modsætninger og
Selvmodsigelser, af hvilken Menneske væsenet synes
at bestaa, hele Folkeslags Svaj en mellem Barbari
og forkunstlet Kultur, Overtro .eg Vantro, og de
enkelte Personligheders Vekslen mellem Flid og
Ladhed, Indesluttethed og Meddelsomhed, Hovmod og
Jævnhed. Hvert Øjeblik, hedder det i Satiren, møder
man en Proteus. Sangeren Tigellius, der hos Horats
er et Mønster paa Omskiftelighed, ?r saa lidet en
Undtagelse, at var der Vinduer for Hjerterne, vilde
man linde lidt Tigelliansk i etjtivert Menneske. Og
han ender med .denne Karakteristik af det menneskelige
Væsen:
Naar andre vi belee, vi selv os ikkun laste. Det store
Medium man ingen holde seer, Thi i hvert Menneske en
selsom Ghaos er Af Frygt, Formastelse, Koldsindighed
og Iver, Som vor Machine hen i Precipicer driver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
