Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeppe paa Bjerget
105
Legetøj for deres Erfaring; men han beholder stedse
Hovedet frit, og hans Forstand befrier uafladeligt
Følelsen. Han brister ganske vist i Graad, da hans
Defensor forsvarer ham, han tilbyder ham med et "Gud
velsigne din Mund" sin Skraatobak og synes smeltet af
Taknemmelighed; men da den anden viser ham tilbage
med de Ord, at han ikke taler for Skænk og Gave, er
det langt fra, at han bliver yderligere bevæget; han
siger tørt: "Om Forladelse, Hr. Pro-curator, jeg havde
ikke tænkt, at I Folk vare saa ærlige." Paa lignende
Maade, da Dommeren dømmer ham til Live igen: Jeppe er
bevæget, man venter Tak og Hjærteudgydelse. "Tak os,"
siger Dommeren, "at vi har været dig saa naadige
at dømme dig til Livet igen." "Hvis I havde ikke
selv hengt mig op," svarer Jeppe, "vilde jeg gierne
have takket jer, for I løsede mig neer igien." Denne
mistroiske Kløgt er hans Skjold: det er paa den, at
i hans Baronstand Bønner og Smigrerier, "Gomplementer
og Baslementer" preller af; han er mindre modtagelig
for dem, end rimeligvis Baronen selv har været.
Det er dette Jeppes gode Hoved og sunde Vid, der
altid bliver sig selv ligt, i hvilket, som Hauch har
sagt, Folkestammens Sejg-hed og Livskraft midt under
Fornedrelsen spores. I første Akt ytrer det sig
som Skælmeri, som Bondevittighed, som overgivent
Drankerlune; men fra det Øjeblik af, da Jeppe
i anden Akt vaagner som Baron, faar hans stakkels
Hoved saada’nne teoretiske og praktiske Opgaver at
løse, at al dets medfødte Skarpsindighed udæskes og
tages i Beslag. Under overordenlige Forhold udvikles
som bekendt overordenlige Kræfter, og intet er her
"morsommere end at se, hvorledes denne stakkels
uslebne Forstand, hvem pludselig Kæmpeproblemer
bliver forelagte, tumler med disse efter bedste
Evne og fægter med sin sunde, men utilstrækkelige
Logik mod alle disse Vanskeligheder, som en David
imod en Goliath. Det er jo nemlig intet ringere end
de højeste oversanselige Opgaver, som lægges for
Jeppe. Det er Spørgsmaalet om Jeg og Ikke-Jeg. Er
alt dette, han ser, en udvortes Virkelighed, eller
er det et Billede af hans Fantasi? "Drømmer jeg,
eller er jeg vaagen?" spørger han. Denne Knude, som
det er umuligt at løse ved Grundsætninger og Beviser,
naar den umiddelbare Sans er bleven vaklende og ikke
kan hugge den over, denne Knude er det. han forsøger
paa at trævle op. Han véd ikke, at hans Tankegang
bestandig bevæger sig i en Kres og ikke kan komme
af Pletten: han føler paa sin Tand, han kniber i sin
Arm for at faa Vished, og glemmer; at ogsaa For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
