Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Kvindens
Talsmand
yderst nær, at hans "ualmindelig smukke" Kusine har
havt en Hovedlod i denne Ros.
Han har da heller ikke længe nænnet at fraskrive
hende Borgerretten som Menneske. Han opgav jo -
modsat Erasmus Montanus, der rigtignok havde Ret -
hurtigt sin Paastand, blev senere i Christianssand
en bestandig Lovtaler over det smukke Køn og spredte
ikke blot saaledes lykkeligt Stormen imod sig, men
det faldt ham, som han selv fortæller, ovenikøbet,
da han forstod nogen Musik "ikke vanskeligt at blive
gode Venner endog med de fornemste Jomfruer der paa
Stedet".
Lidenskabelig har imidlertid Følelsen næppe været og
Betydning for Holbergs Liv og Digtning har den ikke
havt. Men det være som det vil - hvad enten Holberg
i sin Ungdom har ydet en enkelt .Kvinde en varmere
Hyldest eller ikke, saa meget er vist, at han hele
sit Liv igennem vedblev rent forstandsmæssigt, som
lians Væsen medførte det, at være en haardnakket og
vidtgaaende Talsmand for det kvindelige Køn.
Allerede i Peder Paars (Tredje Bogs første Sang)
hævder han i spøgende Tone Hyppigheden af Kvindens
aandelige Overlegenhed over Manden og Urimeligheden
af hendes Udelukkelse fra Bestillinger og
Sysselsættelser; i Zille Hans Dotters Forsvars-Skrift
for Qvinde-Kiønnet hæver han sig til et helt moderne
Standpunkt.
Hvo Vingerne paa Fuglen skiær,
Ubillig Fuglen laster, Og, hvi han ikke flyver meer,
Forgiæves forekaster. Et Træ tit har kun Grene, Bark,
Men vil ey frugtbar blive; Hvis det var sat paa anden
Mark,
Det vilde Frugter give,
Han fordrer Kvinden fuldt sideordnet med Manden,
og det med en Følgestrenghed ud fra Forudsætninger,
han betragter sorn givne, der endog gaar ud over
Datidens Kvindefrigøreres, som i Almindelighed
indrømmede en Gradsforskel mellem Mandens og Kvindens
aandelige Anlæg. Efter Holberg er Kønnene af Naturen
ens udstyrede, og Forskellen beror udelukkende paa
Opdragelsen og Samfundets hele Ordning, der har trængt
Kvinden ud af den Stilling, som tilkom hende.
Holberg var jo ingen Fysiolog, men en Rationalist,
og man kan ikke vente hos ham at linde nogen
naturvidenskabelig Drøf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
