Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Kloge
Fortolkere
Danmark og Norge læste sine indskrænkede
Yndlingsmeninger ad af alle de store, klassiske
Forfattere, selv af dem, der med rene Ord havde haanet
netop disse Yndlingsmeninger. Men endnu morsommere i
deres Uskyld er dog C. W. Smith’s Udtalelser. Han
skriver: "At Holberg hører til de Forfattere,
der vil have Kvindekønnet emanciperet, er en egen
Kuriositet .... Da han som lærd Pebersvend aldrig
havde havt Lejlighed til selv at erfare, i hvilken
Kres og i hvilke Forhold Kvindens aandelige Rigdom
udfolder sig aller skønnes t, saa var han kommen
paa den Idé, at Piger, naar de havde Hoveder, burde
sættes til Studeringer ganske paa samme Maade som
Drenge, og at Fruentimmer burde have lige Adgang
til de offenlige Embeder med Mandfolk". Ja man
kan, tilføjer Smith, der var stolt af at kaldes
Holbergianer og indbildte sig at være det, i Holbergs
videnskabelige Skrifter finde Beviser for "at det
virkelig var hans alvorlige Mening". Man behøver
ikke at gaa til hans videnskabelige Skrifter for
at se det. Alene Zille Hans D otters Forsvarsskrift
indeholder ethvert Forsvar og Angreb, som Stuart Mill
i vort Aarhundrede har fremført, og indtager ganske
det MOl’ske Standpunkt.
Er det da end ikke muligt, nøjagtigt at erfare, hvad
Selviagttagelse har lært Holberg om Forholdet mellem
Mand og Kvinde, saa er det dog ikke vanskeligt at se,
hvorledes hans personlige Iagttagelse i Forening
med hans Studier har lagt Grunden til hans høje
Værdsættelse af det andet Køn, og hvorledes hans
aandelige Beskaffenhed og Holdning bringer ham til
netop at behandle Kvinden som han gør det.
Allerede naar man agter paa hans Skildring af de
unge Borgerdøtre i Bergen, der med deres "særdeles
Modestie i Omgængelse med Mænd," ikke gav Mændene det
ringeste efter i Dygtighed og Forstand, skimter man
Leonora-Skikkelsen. Disse unge Kvinder satte ingen
Pris paa Galanteri. Holberg lider dette Træk hos dem;
thi heller ikke han sætter Pris derpaa. Intet kunde
ligge ham med hans uromantiske Naturel fjernere end
Ridderlig-hedsforholdet til Kvinden med dets hele
Følge af galante Sæder og Talemaader. Han finder i
Galanteriet en Fornærmelse mod Kvinden, forsaavidt
det i sit Tegnsprog erklærer hende for et skrøbeligt
og betydningsløst Væsen; ja han dadler en Mand, der,
da han i Selskab havde listet sig til at kysse en Dame
og faaet et Ørefigen til Svar, trykkede den Haand,
der havde slaaet ham, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
