Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lægevæsenet
125
og atler mellem disse to Klasser i Forening og den
Sværm af Kvaksalvere, Landstrygere, omflakkende
Markskrigere, kloge Koner og Piger, der oversvømmede
Landet, skadede Lægernes Praksis og bragte den hele
Stand i Vanry. Skarpretterne havde, paa Grund af
deres Færdighed i Menneske-Tranchering, stort Ry som
Kirurger og stærkt Tilløb som Læger. Endnu i 1736
anfører Bødlen i Kjøbenhavn Frants Muhlhausen i sin
Ansøgning om at maatte praktisere i Lægekunsten,
at det "paa alle andre Steder er Skarprettere
tilladt". Intet Under at en samtidig Læge klager:
"Mordere er kun forskellige fra disse Medicastri et
Empirici cujuscnnque generis derved, at Morderne
dræber Mennesker udenfor Murene violente modo,
Kvaksalverne indenfor Murene paa en hemmelig Maade.4"
Bartholin siger i sin nysnævnte Bog: "Jeg kender
intet Sted i Europa, hvor sande Læger i den Grad
ringeagtes og Kvaksalvere i den Grad skattes som
i Kjøbenhavn", og Bøtticher skriver 1736 (i en
Klage til Magistraten o ver Kvaksalverne): "Man maa
blues ved den Tilstaaelse, at Lægevidenskaben her
til Lands saa yderlig foragtes og har faaet et saa
uopretteligt Stød, da den dog, hvis den fremmes,
beskyttes og vedbørligen agtes, bør regnes for en
af de sikreste Støtter for det offenlige Vei. Det
fortjener i Sandhed den lydeligste Paatale, og
vidt er det kommet, naar enhver Apoteker, enhver
Feltskær, Bader, Skæggeskraber, ja hvad der er det
besynderligste og græsseligste, enhver Skarpretter
giver sig, med den mest opblæste Stolthed, den
taabeligste Selvtillid og tykkeste Uvidenhed,
Navn af Læge og paa en lige saa uforskammet som
fræk Maade bruger sin Segl paa Lægernes Ager [!],
og vandrer knejsende og opblæst over Dyngerne af de
ved ham dræbte Ligvt. Repliken egner sig mærkværdigt
til at anbringes i en Komedie, hvis den da ikke
vilde blive kritiseret som usandsynlig. Holberg har
visselig ikke lagt nogen Doctor medicinæ noget mere
komisk i Munden. (Ingerslev: Danmarks Læger; Mansa:
Pesten 1710-11; Herholdt og Mansa: Samlinger.)
Imidlertid er de anførte Træk tilstrækkelige til at
vise, hvorledes Holberg, som selv havde den Respekt
for Doktorerne, at han aldrig vilde have nogen Læge,
har løftet Forhold op i Latterhimlen, som har deres
meget nedslaaende Side. Omvendt har han paa dette
Omraade, som nu og da paa andre, set Forhold og
Personligheder udelukkende fra den komiske Side,
der havde fortjent en bedre Medfart. Det beror paa,
at skønt han som Personlighed af Grundsætning er al
aandløs Vanes ubønhørlige Fjende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
