Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Pengeløshed
holdt om den Skade, den Kristne ved at se Skuespil
tog paa sin Sjæl, og om det uværdige og uanstændige
i som Gøgler at optræde paa Scenen. Det vakte
Forargelse, at en Universitetslærer skrev Komedier
og at Studenter spillede dem. Gram ytrede, at det
ikke sømmede sig for en Professor at give sig af med
saa letfærdige Ting og at Holberg, hvis han ikke
holdt op dermed, burde forvises fra Universitetet
til Teatret. To Regensianere, der var optraadte paa
den danske Skueplads, fik Advarsel om, at dersom
de ikke inden tre Dage var udflyttede fra Regensen,
blev de bortviste fra Universitetet. Den ene forlod
straks Regensen, den anden, som prøvede paa at trodse,
blev kastet ud og desuden bortvist. En Student paa
Walkendorfs Kollegium, der var optraadt, Jens Ho-berg
ved Navn, blev til Straf for dette sit "usømmelig
førte Levned" sat ud af Kollegiet, og appellerede
forgæves hos Conseillet, skønt Rostgaard gik i Forbøn
for ham. I et Digt fra ham til Rostgaard hedder det
betegnende:
\
Hvad hår jeg Stymper gjort? Har jeg mod Himlen
syndet?
Har jeg om rette Gud urette Troe forkynd et?
Mon jeg utroeskab har min Naadig Konge giort?
Har jeg mod fædre-land vel syndet alt for stort? ....
Se disse store fejl mig siunis blir fremstillet
I det jeg (Ringeste) Comoedier har spillet . . . ,
Jeg har jo derved ej fra Gud mig villet bøje
Til Uretfærdighed o. s. v., o. s. v.
Holberg selv maatte som Medlem af Konsistorium
underkaste sig den Ydmygelse at deltage i
Universitetets Fremfærd mod de stakkels Studenter,
der havde spillet i hans Stykker.
Da det danske Teater saaledes ikke var noget anset
Sted, vilde Kongehuset ikke opmuntre det med et
Besøg. Aandsfri nok til at bryde med en saa taabelig
Fordom var Kongen ikke. Og da han en enkelt Gang,
i Januar 1723, viste de danske Skuespillere den
Naade at lade dem optræde for sig paa Slottet, var
de danske Skuespil ikke fine nok til at forestilles
for Majestæterne. Man fordrede to franske Stykker
spillede i Oversættelse.
Hertil kom nu de økonomiske
Vanskeligheder. Regeringen, der var langt fra
at opfatte det som Pligt at yde det vordende
Nationalteater en kraftig Understøttelse, trykkede det
spæde Foretagende ved dumme Restemmelser. Allerede
6. Nov. 1722 fik Gapion Refaling til i Fattigafgift
at betale 10 Procent af sin Brutto-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
