Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fader og Søn
147
Fattes encl heller ikke her den gudelige Tone,
saa er Stilen og Meningen dog i ingen Henseende
Kirketroens. Men den ved Hoffet raadende Aand
udviklede sig under Frederik den Fjerde paa en
lignende Maade som den i Frankrig under Ludvig den
Fjortende; man havnede i Underkastelse under de
gejstlige Raad-givere.
Efterfølgeren Christian den Sjette var en Personlighed
af en helt anden Type, ensom og kold af Naturel,
samvittighedsfuldt arbejdsom, hvor Faderen havde
været doven, holdende sine Undersaatter i Afstand,
medens Faderen havde udmærket sig ved al Slaphedens
Huldsalighed, ja endog ganske ligegyldig for
Folke-yndest, og hvad enten nu hans Privatliv var
lige saa strængt som hans Lære, eller det Rygte,
der tillægger ham et Kærlighedsforhold til hans
Dronnings Søster, Enke-Markgrevinden, har Ret,
i ethvert Tilfælde var han af Overbevisning en
alvorlig, højkirkelig Kristen i Tidens Stil. Hans
Stilling som Kronprins havde maattet gøre ham
særlig stræng over for Alt, hvad der virkeligt eller
efter Tidsalderens Forestilling indeholdt et Brud
paa den kristelige Sædelære; thi han havde lidt
bitter Ydmygelse som Søn og Fyrste, naar han saa’
sin Moder krænket og tilsidesat for Medhustruen,
der trods Vielserne først til venstre, saa til højre
Haand aldrig blev andet for ham end, som han skriver,
"Min Faders Maitresse", Han havde med en Skæbne,
der minder om Harnlets, maattet se sin Faders nye
Bryllup efter Moderens Død fejres med en saadan Hast,
at Retterne fra Begravelsesfestlighederne havde kunnet
anrettes kolde paa Brudebordet; thi Dronning Louise
begravedes den 2. April 1721 i Roskilde og allerede
den 4. højtideligholdtes Brylluppet med Anna Sophie
i Kjøbenhavn, saa Hoffolkene og Ministrene, der først
kom tilbage til Byen samme Dag, endog efter Befaling
havde havt deres stadselige Bryllupsklæder paa under
Sørgekapperne.
Som Kongen var anlagt og med de Erfaringer, han
havde gjort, maatte hans Indflydelse paa Landets
aandelige Liv blive et Hofpræsteherredømmes. Saa
samvittighedsfuld var han med Hensyn til, hvad der
kunde være Synd, at vi ser ham i 1735 skrive til den
berømte tyske Pietist Grev Zinzendorf for at spørge
sig for, om han kan og tør gøre Selskaber ved Hoffet:
"Det er vist, at vi lever som Eneboere. Folk beklager
sig over, at de ikke faar Kongen og Dronningen at se,
og jeg véd intet andet Middel til at se Folk hyppigere
end ved store Selskaber; jeg ser heller ikke, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
