- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
151

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tyveaarig Pause i Skuespildigtning
151

hverv. Montaigu blev Sprogmester hos Geheimeraad
Løvenørn, Lande blev Parthaver i en Kortfabrik
o. s. v.

Da efter Christian den Sjettes Død Skuepladsen i
Aaret 1747 blev genoprettet, var Pilloi den eneste,
der var tilbage og kunde lede i det tidligere Spor. Da
havde Teatret været lukket i heiived 19 Aar, Holberg
selv i fulde 20 Aar været fjærnet fra al Berøring med
det og derved fra al dramatisk Digtning. Thi uden en
Skueplads falder ingen ægte Dramatiker paa at skrive.

Holberg nødes i denne Tid til udelukkende at sysle
med lærde Studier, han udgiver Danmarkshistorien,
Kirkehistorien, Helte- og Heltinde-Historierne,
Oversættelsen af Herodian, Bergens Beskrivelse,
desuden - men paa Latin - Niels Klim.

Det kan vel se ud, som om han frivilligt vendte sin
Virksomhed som dramatisk Digter Ryggen; han drev
jo sine historiske og andre Studier med Lyst og han
havde jo allerede før 1730 ophørt med den rastløse
dramatiske Produktion. Man har da ogsaa til Forsvar
for hans Samtid snart hævdet, at han allerede havde
udtømt de Æmner, Tidsalderen og Landet bød ham,
snart at han tidligt havde naaet et Højdepunkt og
for Fremtiden kun kunde gentage sig selv. Med samme
Logik vilde man, hvis Londons Teatre var blevne
lukkede af Puritanerne efter at Shakespeare havde
frembragt Hamlet kunne bevise, at han ligefuldt fra
nu af kun vilde have skrevet ringere Ting. Men det
visse af Sagen er, at Holberg allerede før 1730 var
grundig tvungen til at slaa alle Tanker paa Teatret
af Hovedet, og ikke mindre tydeligt er det, at han,
efter i det af ham skabte Teaters Tjeneste at have
vist en Uegennyttighed uden Mage og have udfoldet
en digterisk Virksomhed uden Lige, først trak sig
tilbage fra Skuespildigtningen i Mismod, da han saa’
sin bedste Stræben frugtesløs overfor Folkets Sløvhed
og de herskende Klassers dumme Ringeagt.

Hvor inderlig han følte sig knyttet til den danske
Skueplads, det lader sig bevise. Thi saasnart
Teatret aabnes paany, vender Holberg tilbage til
dramatisk Frembringen. Desværre, hans Kraft som
Digter var brudt. Han kunde nu, da han næsten
havde glemt Latteren, kun skrive sin Alderdoms
svage, halvallegoriske Stykker, nemlig - foruden en
Bearbejdelse og en daarlig Farce - Sganarels Reyse til
det philosophiske Land, Plutus, Philosophie ud! egen
Indbildning og Republiquen.

Der er noget Enestaaende i dette. Man skal lede om
Magen i noget Land. Man tænke sammenlignelsesvis paa
Moliéres Kampe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free