Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holbergs ringe Anseelse
153
Det er naturligt nok; thi alle disse Stykker er
improviserede i én Flugt, næsten samtidigt - og saa
følger denne Pause paa en Snes Aar. Som om det danske
Folk havde havt Raad til at miste tyve Aars dramatiske
Produktion af en Holberg! Sandelig, skulde Datidens
Danmark staa Eftertidens til Regnskab for, hvordan det
har imødekommet og plejet det skandinaviske Nordens
største komiske Dramatikers Geni, vilde dets Ansvar
ikke blive let.
Hvorledes er nu i disse Aar Holbergs Stilling, hans
Anseelse ?
Hos de Lærde ikke stor. Han gjaldt hverken for lærd
eller for grundig, og man holdt sig op over at han ved
Udgivelsen af sit Levned havde sysselsat Læseverdenen
med sin Person.
Man ser det af forskellige Breve fra samtidige.
I Anledning af en, forøvrigt lidet forstandig,
offenlig Skrivelse, i hvilken Holberg (under Navn
af Holger Danske) havde imøde-gaaet en af ham som
af Gram, Falster og andre iltre Patrioter aldeles
misforstaaet Udtalelse om danske Lærde af den ansete
hollandske Filolog Burman, skriver Gram 1728 (paa
Latin) til den hamborgske Filolog Fabricius:
"De spørger mig i Deres sidste Brev om Holger
Danske. Den, der under dette Navn har villet skjule
sig (hvilket maaske er det eneste vittige i den hele
Epistel) er Ludvig Holberg, Prof. Elo-quentiæ ved
vort Universitet . . . der nu ogsaa synes at ville
gøre sig bekendt for Udlændinge ved sit i disse
Dage udgivne Brev til en berømt Mand. Dets Indhold
er Forfatterens Levnedsløb . . , ., i hvilket han i
en efter hans egen Forestilling morsom og vittig Form
(thi han har meget høje Tanker om sig selv) gennemgaar
Alt, hvad der er hændet ham hjemme og ude. Med dette
Skrift har han gjort sine Dadlere og Fjender (hvis han
ellers, som han saa meget klager over, har nogen) en
overmaade stor Fornøjelse, idet han har givet dem den
rigeligste Lejlighed til at le paa hans Bekostning -
i den Grad dynger han Ros op over sig selv og sine
Komedier og Satirer; i den Grad fortaber han sig i
Smaa-historier og Anekdoter, der vel undertiden er
snurrige, men lige saa ofte flove og dumme, og saa
fuld er hans forresten ikke uslebne Stil af Sprogfejl
og Bommerter, af hvilke han har rettet nogle, men
langt fra ikke alle under Rubriken Trykfejl o. s. v.u
Man ser, at Holberg i Grams Øjne dengang ikke var
langt fra at være en forfængelig Vindmager. Til
Gengæld var Gram dengang i Holbergs Øjne kun Pedanten,
der havde angivet Paars for Statsraadet; og Grams
Fornavn var Skyld i, at Erasmus Montanus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>