Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Udødelighed
om et udødeligt Navn i Literaturen. Vi har set,
at et Ry kan være stort i Samtiden, glansløst for
Eftertiden, og vi véd, at en Menneskealder er den
Evighed, der er de fleste Digterværker forundt. Vi
kender ogsaa den Art Ry, der vedbliver at hænge
ved Navnet, skønt Værkerne ikke mere læses. Men med
Holberg er Prøven gjort. Saavidt de skandinaviske
Sprog tales, er han i vore Dage mere kendt og
læst end nogensinde tilforn. I Tyskland, hvor han
paa Gottscheds Tid beherskede alle Teatre, er hans
Berømmelse fastslaaet; thi Lessing, den nyere tyske
Literaturs Grundlægger, benytter og fortsætter ham
umiddelbart (Der junge Ge-lehrte er paavirket af
Montanus, Die alte Jungfer af Den Stundesløse, Der
Misogyn af Den politiske Kandestøber, Der Freigeist
af Jean de France). Europa og Amerika over gaar
nutildags hans Ry. Det er med Navnkundighed som med
Rigdom, det er de første hundredtusind (af Dage eller
Kroner), som det kommer an paa. Er man derover, saa
er Resten meget lettere. For Holbergs Navnkundighed
i den fjerneste Fremtid er der da ingen Grund til
at ængstes. Han er over det Værste. Naar Talen er om
literær Udødelighed, saa er det de første tohundrede
Aar, hvorom det gælder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
