Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Holberg (1684–1754)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg
169
tjent Holberg som Komedieforfatter til Mønster og
Forbillede. Medens man i Holbergs Samtid undertiden
uforstandigt lod ham høre ilde for denne Benytten og
Omformen af en ældre Tids Novellestof og dramatiske
Elementer, er man i den nyere Tid ikke langt fra at
regne ham den til Ære. Alligevel har man ladet sig
føre ikke lidt for vidt af sin Jagtiver under den
fortsatte Jagen efter Holbergske Laan. Den svageste
Lighed er ble ven udledet fra Efterligning; i den
tilfældigste Overensstemmelse har man set et Bevis
for, at Holberg har havt et enkelt bestemt Forbillede;
selv i Saadanne Træk, som med Nødvendighed bliver
fælles for forskellige Bearbejdere af et beslægtet
Æmne, har man fundet talende Vidnesbyrd. Uden at
paalægge det naturlige Indtryk Tvang vil imidlertid
neppe Nogen, som man har gjort det, finde Mascarade
paavirket af Regnards Le joueur, eller Moliéres Le
Misanthrope efterlignet først i Den Vægelsindede,
senere i Philoso-phus udi egen Indbildning.
Dette udelukker jo ikke, at Holberg som Digter staar
i stor Gæld til ældre Tiders Opfindsomhed. Til Gengæld
er han da, som alt berørt, i langt ringere Grad end de
fleste andre Poeter et Udtryk for Ideer, til hvilke
han forholder sig blot modtagende. Han vilde ikke
nøjes med at være sin Tidsalders Spejl. Han var ikke
tilfreds med i sin Kunst paa Kunstens Vis at fastholde
en flygtig Tidsforekomst i et blivende Billed.
Nej, han vilde opklække, opdrætte denne Menneskehjord
saaledes, at han forbedrede Stammen, han vilde optugte
denne Flok af Daarer, opfostre denne Befolkning af
Børn, saa Daarerne bluedes og Børnene blev modne Mænd
og Kvinder. Han er Folkeopdrageren blandt vore store
Mænd.
II
Nitten Aar gammel drager han ud paa sin første
Rejse, en og tyve Aar gammel paa sin anden. Paa sine
første tre med korte Mellemrum foretagne Rejser
bliver han borte i halvsjette Aar. Raad til disse
Udenlandsfarter har han ikke, men han hjælper sig
som han kan, rejser tilsøs eller tilfods, fægter
sig frem som en fattig Svend eller synger for Folks
Døre eller slaar sig igennem ved Undervisning i Musik
(Violinspil) og Sprog eller paatager sig en Hovmesters
Rolle. Saaledes ser han Holland, England, Tyskland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>