Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Holberg (1684–1754)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Ludvig
Holberg
af Degnens ufortrødne og uforfærdede Overbyden
af hans forbløffende Sætninger med langt vildere
Meningsløsheder, der overfor denne Tilhørerkres faar
og beholder Ret.
Den Straf over Erasmus, som ligger heri, og som
i sin Rigdom paa indre Modsigelser sætter et saa
stort Apparat af Ulyst-og Lystfølelser i Svingning
- denne Straf er Straf nok og den eneste nøjagtigt
passende. Stokkepryglene derimod er ikke mere noget
for os, fordi der intet Spil, ingen Kappestrid er i de
Følelser, de fremkalder. Det keder os at se Fyren faa
Prygl, og Pryglenes Raahed giver ham netop den Ret,
som Digteren har villet, at han ikke skulde have.
Det er denne Fremtræden af Ulystfølelsen, som nu og da
skader Holbergs Komedier hos Efterverdenen. Undertiden
er han allerede selv kommen til at tage det Plumpe for
det Vittige (vi kan f. Eks. ikke mere le af de grove
latinske Skældsord, som Petronius i Jacob von Tyboe
sælger Peer for Hædersvers); ofte beror Tilskuerens
Kulde paa, at hans Nervesystem er mere forfinet end
de oprindelige Tilhøreres var. Et og andet forekommer
os barnligt eller flovt, der engang var i Jævnhøjde
med Publikums Forudsætninger eller vel endog et godt
Stykke over Jævnhøjden. Herved er Intet at gøre,
Fejlen er i dette Tilfælde ikke Holbergs og ikke
vor. Skylden ligger hos Tidsomstændighederne, op
over hvilke selv ypperlige Kunstværker aldrig løftes
helt. Hvad der derimod udelukkende er den moderne
Læsers eller Læserindes Fejl, det er den Mangel
paa Dannelse, som stødes ved den dristige Skemt:
Snerperiet, som forarges, Raaheden, der keder sig ved
et Frisprog uden Slibrighed, endelig Farveblindheden
for en Storhed, der ikke er iført vor Tids dæmpede,
farveløse Dragt, men bærer det begyndende 18de
Aarhundredes brogede, os saa fjerne Kostyme.
IV.
Man lærer Holberg grundigere at kende gennem hans
Komedier end gennem alle hans øvrige Skrifter
tilsammen.
Vi indvies i hans Opfattelse af, hvad det tilbørlige
Forhold er til alle Livsmagter (Politik, Religion,
Poesi), og erfarer, hvorledes han forestiller sig de
forskellige menneskelige Sindsbevægelser og Drifter
i Virksomhed og indbyrdes Strid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
