- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
210

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Kamma Rahbek (1775–1829)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210 Kamma
Rahbek

Penge den Summa: 2 Rigsdaler. Han var dernæst paa
Grund af en Krænkelse fra Regeringens Side ifærd
med at opgive selve denne sin Stilling som Professor
i Æstetik, hvad han ogsaa senere gjorde. Hans Gæld
havde naaet en betydelig Højde, og hans Indtægter var
uregelbundne og smaa. Men Kamma havde kun Latter for
Pengemangelen, og hendes fuldstændige Overlegenhed
over Jordelivets smaa Forlegenheder og Savn styrkede
ham under hans forbigaaende Mismod. De holdt Bryllup
den 31te August 1798, et stille Bryllup for ikke
at give Kjøbenhavns Dagdrivere af begge Køn en
Forlystelse. Til Aftensmaaltidet var Ingen indbudt,
og da begge Forloverne var Vanddrikkere, var Rahbek
glad ved sildig om Aftenen at træffe en Student af
sit Bekendtskab, som han tog op med paa sit Værelse
for dog at faa sin og sin unge Kones Skaal «ordenlig
drukket.» Imidlertid skrev alle danske Digtere Vers
til deres Ære.

For at forstaa den Trods imod naturlig
Samfundsvedtægt, der maaske synes at ligge i de
anførte Smaatræk, maa man være noget bekendt med
det daværende Kjøbenhavns sociale Tilstand. Det
synes, som om den Holbergske Tids Hustugt netop
da var blevet afløst af et tomt og aandløst
Selskabsliv. Interesserne var faa, da Samkvemmet
mellem de forskellige Lande var ringe og det offenlige
Liv under den endnu ikke i mindste Maade rokkede
Enevoldsmagt var svagt og intetsigende; de unge Mænd
var da hobevis Lapse og Drivere, hos hvilke Ansigtet
var bedre end Hjertet og Frisuren bedre end Hovedet,
og i Hjemmet var Moderen enten en levende Kogebog,
eller hun sminkede sig og sladrede, medens Døtrene
endnu lidenskabeligere end nutildags dansede,
red, pyntede sig og koketterede. Man se den naive
Moraliserer! i Rahbeks <Tilskuer».

Rahbek havde allerede tidligere boet paa
Bakkehuset. Nu førte han sin unge Brud derud. Det
vilde for mangen Anden have været tungt at opslaa
sin Bopæl paa et saa afsides Sted; men Kamma Rahbek
hadede Kjøbenhavn. Hun anerkender den vel <for den
klogeste By i Kongens Riger og Lande, > men hun vilde
hellere bo i enhver anden nok saa dum Bv. Deraf kom

V

det, at hun saa godt som aldrig forlod sit Hjem, og
at der i det Mindste én Gang bogstaveligt er hengaaet
et helt Aar, i hvilket hun ikke saa’ Kjøbenhavn. Men
Kjøbenhavn kom ud til hende. I sin sidste Tid gjorde
hun nogle korte Rejser til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free