Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Adam
Oehlenschlager
Ganske heldigt er dette Træk ikke, for saa vidt det
dels ikke stemmer synderligt med Morgianes Karakter,
som den hos Oehlenschlager udfoldes, dels gør
Nureddins Idé, at udgive sig for Mustafas Broder -
hvilken Oehlenschlager har optaget fra Æven-tyret -
noget tvivlsom. Thi det er lige efter at Nureddin har
hørt Aladdin udtale Formodningen om sin uregelmæssige
Afstamning, at han nærmer sig denne som den legitime
Onkel.
Denne Ændring i Stoffet kan have havt en intim
personlig Grund. Ægteskabet mellem Oehlenschlagers
Forældre blev stiftet af Grev Adam Gottlob Moltke,
i hvis Tjeneste de begge stod og efter hvem Drengen
fik Navn. Men Ændringen er dernæst romantisk. Den
er et Udslag af Oehlenschlagers ungdommelige
Skælmeri, som det morer at lade Helten være et
Elskovsbarn. Endvidere er den et Forsøg paa Forklaring
af, hvorledes det gaar til at et Skrædderbarn har det
Blod i sig, der muliggør saa store Skæbner. Endelig er
der maaske en literær Erindring heri: I det Skuespil,
som var Oehlenschlagers nærmeste Forbillede, da
han udarbejdede sit Værk, Tiecks Kaiser Octavianus,
hvilket i Forholdet mellem Moderen Susanne og Sønnen
Florens har Noget, der minder om det mellem Morgiane
og Aladdin, er den gamle Clemens kun Plejefaderen,
og alle Sammenstød i Huset har det Ophav, at Sønnens
Drift til fyrstelig Idræt og ridderlig Syssel bryder
sig mod Hjemmets Kræmmeraand.
Det er kun her i Arbejdets Begyndelse, at
Oehlenschlager saaledes forsætlig og som i Kaadhed
fjærner sig fra den i Danmark herskende borgerlige
Moral. Jo mere Digtet skrider frem, des borgerligere
og des frommere bliver han.
Endnu er et fint lille Træk at nævne, som er tildigtet
og som fører os lige ind i Skuespillets Midtpunkt:
I Tusind og én Nål véd vel den afrikanske Troldmand
ganske tilforladeligt, hvor Lampen er at linde,
men det er ham ikke tilladt, selv at tage den; «der
maatte en Anden forrette saadant.» Derfor gør han sig
bekendt med Aladdin, hvem han anser for et ubetydeligt
Barn, men som kunde være bekvem nok til at gjøre
ham den Tjeneste, som han forlangede af ham >. Der
lindes Intet om, hvori Bekvemheden til at bemægtige
sig Lampen be-staar, kun disse Ord: «Den afrikanske
Troldmand forstod sig overmaade vel paa Fysiognomier
og derfor fandt alle de Tegn udi Aladdins Ansigt,
som var ham fornøden*.
Her har nu Oehlenschlager tildigtet den berømte
Scene, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
