Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adam Oehlenschlager
221
Underværk - Undervirkning - Helligdommene -
Himmel-ilden: den tyskromantiske Mystiks almindelige
Idékres og Glose-forraad.
Først den sidste Strofe, der kunstnerisk set er den
sletteste, idet den indblander paa én Gang græske og
nordiske Myter i det arabiske Æventyr, bringer noget
større Klarhed ind i Mystiken:
En ny Prometlieus atter vil forene Det høie Lys med
Mennesket i Dag. En anden Odin giennem Biærgets Stene
Faar Drikken ved Gunlødes Favnetag.
Her forklares det altsaa, at Lampen, denne
lykkebringende Almagt, er Lyset, er Prometheusgnisten,
og i Overensstemmelse hermed hedder det i Epilogen,
at den er
Den hemmelige Urkraft, Lyset selv,
Som virker Alt, hvad der er Liv og Lykke.
Her er da den dovne Gadedreng fra Ispahan bleven til
en ny Promethéus; Lykkens Skødebarn udviklet til den
store Lysbringer og Lysskikkelse. Ret passer dette
endnu ikke paa den Aladdin, der staar for det danske
Folks Bevidsthed. Men saa kommer de to sidste Linjer
med deres pludselige og barokke Spring tilbage til
den nordiske Oldtids mytiske Fantasier: en anden Odin
faar Driklien, og Drikken er naturligvis Suttungs
Mjød, med hvilken Digtergaven følger. Det hele er
da Allegori: Aladdins Lampefund er et Sindbillede
paa den geniale Digters Opdagen af sit Geni,
hans Overtagen af alle sine Evner. Aladdin er da
ikke blot Lykkens Yndling, men han er Geniet; eller
rettere: Digtet hviler paa den Opfattelse af Geniet,
at Geniet er den Lykkelige - én Side af Sagen; thi
nogle af Verdens allerstørste Genier, Michelangelo
f. Eks., var aldrig lykkelige, ikke engang tilfredse
med deres Arbejd - fremdeles paa den Opfattelse, at
Geniet fuldbringer Alt med Lethed, en halv Sandhed,
som trænger til at fuldstændiggøres med Buffons dybe
Ord, at Geniet er en lang Taalmodighed. Aladdin er
endelig ikke Geniet i Almindelighed, ikke engang
Kunstnernaturen i Almindelighed, men ganske særligt
det fligteriske Geni, nøjere det romantisk poetiske
Geni, der er skildret som det eneste sande.
Lampen, denne lykkebringende Almagt, der nylig var
Lyset, det er da, som Oehlenschlager siger i sit
Levned, Digterevnen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
