Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Adam
Oehlenschlager
efter en Livsfølelse saa vældig, at den aldrig kan
tænke sig et Øjebliks Rast, og efter en Magt over
Samtid og Fortid, der ingen Grænser fornemmer.
Det var en vanskelig, tilsyneladende umulig Opgave
at skrive en Digtning om Geniet efter Faust De
senere Digtere har kun formaaet det ved at udvikle
de skitserede Træk videre, ved, som Byron f. Eks.,
at uddybe og formørke det Kvalfulde og Nydelsessyge
i Udtrykket, Verdenssmertens Træk. Men at vende
fuldstændigt om, at give en helt ny, trodsigt naiv
Definition paa Geniet, det var Oehlenschlager
forbeholdt. Nej, siger Oehlenschlager, ikke den
forskende, ikke den stræbende Aand er Geniet. Flid
og Forsken, Stræben og Arbejd gør det ikke. Lykkens
fødte Søn, hvem Geniets gode Gave er tilfaldet,
ham tilfalder alle Livets gode Gaver uden Møje.
Og Faust fornedres. Han nedsættes til den blege, lærde
Troldmand, der véd meget, men intet evner, og som,
da han til Redskab vil bruge en smuk, stor, rødkindet
Dreng, i ham snart finder sin Herre og Mester.
II.
Det Hele kan synes det letteste og vilkaarligste
Fantasispil. Hvor langt er det fra at være det!
Livsanskuelsen grunder dybt i den europæiske Kultur
og dybtnede i den tyske Romantik.
Vi kan hos Novalis og Steffens paavise Modertankerne
til Aladdin, ja vi kan forfølge de Elementer, hvoraf
de opstaar, endnu længere tilbage i den tyske Poesi
og Filosofi.
Aladdin er Ønskets Poesi. Han er det Ønske, der er
saa genialt, at Opfyldelsen er givet. Men allere
Schiller havde .afsluttet sit Digt Columbus med de
berømte Slutningslinjer:
Mit dem Genius steht die Natur im ewigen Bunde,
Was der eiiie verspricht, leistet die andre gewiss.
Ja selve Hovedtanken i Aladdin er udtalt i et andet
Digt af Schiller, det som fører Titlen Das Glåck. Her
kaldes den Mand salig, hvem Guderne alt elskede før
hans Fødsel. Stor, hedder det, kalder jeg den Mand,
der former og danner sig selv; men Lykken kan ikke
tvinges, og hvad Huldgudinderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
