Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Adam
Oehlenschlager
schlågers Øjne - bliver den marvløse Flid, den for
al Malm blottede Misundelse, det sammenstykkende
Pedanteri, indtil han ender med som Bejler at holde
Foredrag for Gulnare om at han som Barn havde Orm
og nu lider under en daarlig Mave. Saa endelig faar
han sin Straf, idet Gulnare forgiver ham, og Aladdin
siger ham hvasse Sandheder - «forgiftigt Krybb -
under Dødskampen.
Hvad er Nureddins stigende Filisteri andet end
Romantikens stigende Haan over den grublende
Forsken, end Poesiens Selvforgudelse, Oehlenschlagers
Overlegenhedsfølelse, og hvad er det, som aabenbarer
sig i denne Dødsscene andet end det, vi hos Schelling
allerede saa’: Poesiens Aand, der overvælder og
forgiver Erkendelsens Aand.
Forstaar man dette ret, saa indser man klart,
hvorledes et Kunstværk af denne Rang bliver til.
Der staar han, denne Aladdin, med den straalende Lampe
højt i sin Haand, som Indgangsskikkelse til Danmarks
hele Aandsliv i dette Aarhundrede, lig en gigantisk
Fyrtaarnstatue, der belyser Indløbet til en Havn.
Se paa ham, han sprudler af Liv og Ungdom, stor og
smuk, brunøjet og stærk, med to spillende, mørke
Soløjne - et idealiseret Portræt af den rødkindede,
25aarige Yngling, som digter ham og leder sit Blod
over i hans Aarer.
Den varme Stemning, i hvilken han er undfanget,
det er den, i hviken den geniale Yngling for første
Gang under Hjertets mægtige Svulmen siger til sig
selv: «Ja, jeg er det; jeg føler, at jeg er det,
som Menneskene kalder et Geni.» Det er den Stemning,
i hvilken han udstrækker sin Haand og føler Magten
i denne Haand, som vuggede den Æventyrets usynlige
Lampe, føler, at han i denne Lampe har Aanden, der
ikke behøver møjsomt og pedantisk at slide, men er den
Aand, som uimodstaaelig overvinder alle Hindringer,
og for hvem Alt, hvad han fordrer af den, falder let.
Aladdin, det er den Stemning, i hvilken denne Yngling,
taknemmelig og overmodig, føler, at han er den
højtbegunstigede og fornemmer Geniet som Lykke.
Naturligvis krystalliserede mange Elementer sig i
Oehlenschlagers Forestilling om Geniet. Han havde jo
oplevet, hvorledes den korsikanske Artilleri-Løjtnant
efter faa Aars Forløb som i et Æventyrs Flugt stod
der som verdensbeherskende Kejser. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
