- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
235

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Adam Oehlenschlager
235

ligere bliver Oehlenschlager., indtil han i den
tyske Bearbejdelse ødelægger Værket fra Grunden af
med dydig Følsomhed.

Han tager fra Æventyret den snedige Jøde, der narrer
Aladdin ved Indkøbet af Sølvfadene. Han tager ogsaa
den skikkelige Guldsmed, der giver ham langt mere. Men
medens denne brave Mand naturligvis i den arabiske
Fortælling er en Rettroende, en Muhamedaner, gør
Oehlensshlåger ham i Strid med den Heles Aand til
en Kristen, og tildigter den Grimace, at Jøden af
Ærgrelse over at Sølvfadet undslipper ham, beslutter
at begaa Selvmord. Ja ikke nok dermed. Han lader ham
træde af med denne fjælebodskomiske Replik:

Jeg hænger mig, men først vil jeg gaa hen I næste
Kristenbod og stjæle Strikken.

Dette er ganske vist vderst satanisk tænkt, men
lidet men-

O *>
7

neskeligt og lidet sandsynligt.

Oehlenschlager forefinder i sin Kilde det Træk.,
at Aladdin, da Gulnare er bleven baaret ind i hans
Kammer, anbringer et Sværd paa Lejet mellem hende
og sig. Dette er mere ærbart og sindbilledligt end
egenlig virksomt og naturligt. Imidlertid optager
han det, tiltalt af Ridderaanden deri.

Oehlenschlager havde allerede fra først af lagt
alt for megen Moralitet ind i Scenen, hvor Nureddin
forgives. Gulnare siger sentimentalt om Stjæraerne:

Det glæder mig hver Gang jeg ser dem funkle Som bedre
Blomster i en bedre Have, De vinke mig med deres milde
Blik Som smaa, uskyldige, lysldædte Engle Fra Jorden
saligt op til Paradis

[senere Tilføjelse:] Og de tilgive mig Nødværget her.

Heiberg bemærker rigtigt, at den moralske Idé nu og
da fremtræder i et altfor reflekteret Lys i Aladdin:
Saaledes her.

*.<

Saaledes, hvor Lampens og Ringens Aander, der burde
være neutrale Magter som Elektricitet eller Damp,
ligegyldige Redskaber for den menneskelige Vilje,
ja som paa sine Steder udtrykkeligt erklærer, at de
ikke tænker, men kun lyder, selv optræder som moralske
Væsener, lægger Sorg for Dagen over en Befaling af
Nureddin, glødende Harme og derpaa følgende ned-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free