Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Adam
Oehlenschlager
ham: den barnlige og geniale Simpelhed, der løser
alle Vanskeligheder ved Instinktets Indgivelse;
Grundvæsenets hemmelighedsfulde og af alle gode
Magter understøttede Kraft, denne Kraft, som kun
boede i de nordiske Folk, urokkelig som Nordstjærnen,
mægtigt straalende som Nordlyset, ja der i Grunden som
Aladdins Lampe var den hemmelige Urkraft, Lyset selv,
som efter den Grundtvigske Tro ved dette Folk skulde
bredes over Jorden.
Og saa var det, at det Utrolige, Ufattelige skete. Den
nordiske Tapperhed, den hellige og geniale Enfold
blev overvunden af vidtrækkende Tændnaalsgeværer,
af artilleristiske og taktiske Beregninger. Man havde
(som Aladdin) vovet «Sandhed mod Løgn, det Gode mod
det Onde,» og Nureddin havde sejret; den kolde Kløgt
havde overvundet det danske Folks Genius; den smaalige
Beregning havde sejret over frie Mænds sorgløse Mod.
V.
(#1
Men medens saaledes i Danmark Aladdinstanken
hos Oehlenschlager beviste sin Dybde som rammende
Tidsalderens nationale Type og tillige sin Ensidighed
og Svaghed i Livets Virkelighed, blev den paa norsk
Grund to Gange genoptaget og behandlet af Norges
største Dramatiker.
Første Gang i Kongs-Emnerne. Her møder vi Aladdin-
og Nureddin-Naturerne, varierede som Tronkræverne
Hakon og Skule. Den første har Retten, derfor
Fortrøstningen; Lykken, derfor Sejren; den anden der,
interessant som han er, bliver Stykkets Hovedperson,
er den ærgerrige Grubler, fortæret i indvortes Kamp og
Mistillid, der har Evner og Adkomster nok til at være
Konge, men mangler noget vist Uhaandgribeligt, der
først giver alt det Andet Værd, mangler Lampen. Han,
Nureddins-naturen, er et Kongshoved, Hakon er den
hele Konge.
Skønt Hakon ikke er Møgtigere end Bispen, ikke
djærvere end Skule, er han dog den største Mand. Thi,
forklarer Bispen, den lykkeligste Mand er den største
Mand. Den lykkeligste er det, som gør de største
Gerninger; han avler Tanker, han selv ikke fatter,
peger paa den Vej, han ikke selv véd, hvor bærer
hen, men som han dog gaar og maa gaa, til han hører
Folket .skrige i Glæde og erfarer, at han har gjort
et Storværk.
Det er Hakons Lod. Alt trives for ham,
Alt, hvad han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
