Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adam Oehlenschlager
253
Og paa Spørgsmaalet, hvorfra han har denne Visdom,
svarer han: Fra et Skrift ved Navn Asia, hvad
øjensynligt er en kummerlig Hentydning til Friedrich
Schlegels Europa.
l andre Scener viser Nureddin og Aladdin sig lige
stive i den græske Mytologi. Da Nureddin rejser fra
Afrika, sammenligner han sig med Jason, der drager
bort efter det gyldne Skind. Da Aladdin vil begaa
Selvmord siger han: hvad spørger Naturen efter Skyld
og Uskyld; den grumme Kronos avler kun Børn for selv
at sluge dem. Saa filosofisk er Oehlenschlager her
bleven, at han for at forklare Muligheden af de
Repliker, han lægger Aladdin, ja selv Sindbad i
Munden, maa lade dem have læst Filosofi og kende
Filosofer. I Stetien for de faa danske Ord til
Vandet før Selvmordsforsøget har Aladdin her en lang
Udvikling, hvori forekommer:
. Ich håbe mir
Von einem Philosophen sagen lassen, Wie Wasser
unentschiednes Ghos ist Woraus sich alle Weltgestalten
bilden.
Og for at forklare Tilbøjeligheden til filosofisk
Vrøvleri hos Hofskomageren har Oehlenschlager været
nødt til at lægge følgende slette Vers i hans Mund:
In meinem Hause
Wohnt ein Philosophus, der fur den Kopf sorgt, Er hat
mir jtingst ein Freibillet gegeben Zu den Vorlesungen
o. s. v.
En yndet Art Angreb i Tiecks og Datidens øvrige
romantiske Digtninge var som bekendt Udfaldene mod
Oplysningen. Der er hist og her Spor deraf i den
danske Aladdin, saaledes i Lommetyvens Bemærkning
om den som Fatime forklædte Hindbads Prædiken; men
her er dette Træk som pligtskyldigt romantisk ganske
anderledes fremtrædende. Da Nureddins-Spøgelset har
forladt Hindbad, begynder Sindbad i den tyske Tekst
at jamre over Overtroen, som har bragt Fatime til
at besvime, og tilstaar samtidigt ligefuldt, at han
ikke selv ganske kan jage den paa Flugt: ved højlys
Dag i menneskefyldte Gader er han kæk nok, men om
Natten i mørke Skove mindre kæphøj - Romantikernes,
hos os Hauchs, stadige Bevisgrund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
