Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Adam
Oehlenschlager
Klippesøjlerne at tone dybt og langsomt, og et fjernt
Kor istem-mer en Sang, hvis Indhold er: Hæver eders
Hjærter til den evige Kraft; mens Sorg og Glæde
skifter paa Jorden, mens Hjærter gløder og slukkes,
staar Verdens Støtter urokkelige her. Og Aladdin
føler sig overfor denne Uangribelighed af Tiden paa
én Gang som en Orm og som en evig Aand. Paa dette
Punkt følger Repliken: «Dernede gik jeg som en lille
Dreng.» Men ak! hvor forandret! Efter med Rørelse at
have set sig om i Hulen siger Aladdin:
Hier ging ich als ein Knabe, da mir noch S elb st
von dem Innern n ur die Aussenseite I ns Auge f i el.
Som Barn forstod han af Hulen kun dens ydre
Glans. Med andre Ord, han saa" paa den, som den voksne
Oehlenschlager saa1 den, da han digtede den danske
Aladdin. Han siger videre:
Ein guter Geist begluckte Mein Leben, schenkte mir
ein starkes Mittel Lim mich durch diese Endlichkeit
zu kampfen Zum ewgen Gipfel.
Altsaa Lampen skal ikke mere have været hin den unge
Alad-dins Ønskekvist, som skaftede dejlig Mad paa
Sølvfade, Ædelstene paa Guldfade, Slaver og Slotte;
den var et Middel til at kæmpe sig ud af Endeligheden
op til de evige Højder. Det er nyt for Læseren,
dobbelt overraskende for den, der har den danske Tekst
i frisk Minde. Men er først denne Paastand overstaaet,
undrer det mindre, at Aladdin slutter med det Forsæt,
for Fremtiden ene og alene at slaa sin Lid til det
Evige (der Ewig-keit vertrauen.) Han siger:
Vom grossen Ganzen fallt ein Sandskorn nicht, . Wozu
den n ferner diese eigne Hiilfe!
Og da Selvhjælp nu er overflødig, løfter han Lampen
op, gaar hen og hænger den ind paany i dens gamle
Fordybning:
Was ich empfangen, uberreich1 ich wieder, Von jetzt
an mag mich Gott allein beschutzen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
