Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Goethe og
Danmark
Den eneste Digter af den gamle Skole, der virkelig
rettede en Pil mod Goethe, var Wessel (1742-85),
der et Aar før sin Død udgav den komiske Fortælling
Stella, som parodierer Goethes Skuespil af samme
Navn. Men Wessel var kun altfor hurtigt stinket fra
det poetiske Højdepunkt, han med Kjærlighed uden
Strømper havde indtaget, og havde i Firserne sat
det Meste af sit Lune til. Goethes Stella kunde
sikkert nok ved den overspændte Følsomhed og den
vovede Slutning udfordre Latteren, men Wessels Digt
er mindre vittigt end plumpt.
En femte men ringe Digter af det ældre Slægtled,
Sander, hvem Oehlenschlager skyldte sit første, sene
Bekendtskab med Goethe, talte oni den store Digter som
om «en Mand med vilde, stolte Lidenskaber, der havde
misbrugt sit skønne Geni % og laante det unge Menneske
nogle af hans Værker med en faderlig Advarsel, som var
de «Krudt og Kugler eller giftige Medikamenter .». Den
Gang var Oehlenschlager allerede 19 Aar gammel; hidtil
havde han kun hørt Goethe omtale som en overspændt
Sværmer, der forførte unge Mænd til at skyde sig en
Kugle for Panden, eller som en usædelig Forfatter,
hvem det ikke sømmede sig for unge Mennesker at læse.
II
Hvor langt de ellers forstandigste Krese, ja selv
de tyske og tysktalende Familier i Danmark var
fra at have Sans for Goethes Storhed, viser sig
tydeligt hos Baggesen, der var født 1764, altsaa 15
Aar senere end Goethe; thi han omgikkes stadig disse
Familier. I Slutningen af 1790 besøgte han for første
Gang Weimar, boede hos Wieland og saa’ ikke Goethe,
der den Gang var i Schlesien; men han synes ogsaa
her kun at have indsuget Misstemning og Uvilje mod
den Fraværende. Vistnok maatte Goethes selvsikre Ro
være den ustadige, hysterisk følsomme Mand fremmed
og utiltalende. Baggesen forstod det Aand rige ikke
som Goethe, men som Sterne og Jean Paul. Men saavel
hans Breve til Reinhold som hans Dagbøger røber,
at han, ogsaa fraset dette, af Goethes «Venner», som
han naivt udtrykker det, lod sig tude Ørene fulde om
dennes Hovmod, Selvkærlighed og Genistolthed.
Først i Begyndelsen af 1795 kommer Baggesen til
at gøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
